Carter

Stiftelsesdato: 2020
Stiftere: Choung Ly + Jesper A. L. Pedersen

Carter – Få indsigt i din bil og kørsel

Flertallet af bilister kører typisk rundt på vejene uden en nævneværdig indsigt i sin bil eller kørsel. Så længe bilen kan starte og stoppe, er de fleste tilfredse – de forholder sig først til bilens sundhedstilstand, når problemet er opstået.

Så afleverer de typisk bilen på et tilfældigt værksted og krydser fingre for, at det nok skal gå. Her bliver de nødt til at stole blindt på værkstedets anbefalinger og priser, da bilen jo skal repareres, før de kan komme videre – lidt ligesom at gå til tandlæge.

De mangler simpelthen indsigt til at træffe det rette valg.

Carter er en mobil app, der nemt og hurtigt giver bilisten indsigt i sin kørselsadfærd og bilens sundhedstilstand, så han altid er klædt på til at træffe det rette valg.

Det rette valg i forhold til:

  • Prisen på reparationen
  • Afstanden til værkstedet
  • Tidshorisonten på reparationen
  • Værkstedets kvalitetsniveau

Carter giver bilisten indsigt, så han hele tiden har det fulde overblik, og altid er på forkant med uventede problemer. Med Carter app er bilisten altid direkte forbundet til lokale Carter værksteder, som kan komme med uforpligtende tilbud uden at bilen absolut skal afleveres.

Via Carter app laver bilisten nemt og hurtigt en infopakke til værkstederne, så de har al den nødvendige info til at lave et nøjagtigt tilbud, som kan sammenlignes med andre indkomne tilbud. Infopakken kan bestå af fotos, film eller tekst, og Carter aflæser automatisk motor- og elfejl. Al resterende info som bilmærke, model, årgang mv. indhentes via nummerpladen, så værkstederne har et fyldestgørende grundlag af give tilbud på. Nemt og ligetil.

Derudover holder Carter øje med bilens sundhedstilstand ift. serviceeftersyn, sæson dækskifte, olieskift interval, brændstofforbrug og andet godt, der er med til at minimere problemerne, og dermed øge køreglæden. Køreglæde består af flere ting. En væsentlig ting er en velfungerende bil, der ikke volder for mange problemer og spolerer hele køreoplevelsen.

Summa summarum hjælper Carter app bilisten godt på vej mod mere køreglæde med mere indsigt i bilen og kørslen.

Carter giver bilisten mere køreglæde gennem indsigt.