Du har måske allerede hørt om serien fra HBO, Silicon Valley. Og hvis ikke du har set den, så er der god grund til at gøre det, hvis du enten er iværksætter eller interesserer dig for iværksætteri. Jeg har fået lov at se serien før andre, men min anmeldelse og mit blogindlæg er skrevet, fordi jeg egentlig gerne vil anbefale serien til andre iværksættere.

Kort fortalt udspiller serien sig i Silicon Valley, hvor der i det nyeste afsnit (30) zoomes ind på en CEO, som også er udvikler og i gang med at pitche sin idé til en managing partner fra et større venture-selskab. Nu har jeg selv boet i det venture-miljø i forbindelse med, at jeg boede i USA i fire år, så det var med et nikkende hoved, jeg kunne genkende langt de fleste sekvenser i serien. Hele serien kører i et konstant spor, hvor den på den ene side gør grin med startup-miljøet og samtidig blot fremhæver de betingelser, som man nogle gange lever under, når man søsætter en skør idé.

Eksempler fra afsnittet

For at komme tilbage til starten i afsnittet vælger denne VC-gut at praje en Uber (ja, for i USA er det lovligt at køre i Uber), samtidig med at valet parking-manden spørger: ”Hvorfor skal du ikke have din bil”. Det korte svar fra VC-gutten lyder: ”Fordi jeg har så mange, at jeg ikke ved, hvad jeg skal vælge”. Få sekunder efter bliver han samlet op af en Uber-chauffør, der er afsnittets hovedperson. Han når nærmest kun at sætte sig ind i bilen, før chaufførens telefon ringer. Han tager den straks, og i et kunstigt setup taler han meget højt om alle de smarte funktioner på den app, der modtog telefonopkaldet. Det viser sig, at man kan lave telefonopkald med flere samtaler på én gang, og chaufføren ender med at pitche idéen for VC-gutten. Og det er netop sådan, det er i San Francisco og Silicon Valley – alle mulige iværksættere, der pitcher diverse idéer til VC’erne.

hbo-blogindlag-bho-silicon-valley

Hvorfor skal du se serien?

Du skal se Silicon Valley, fordi den er sjov og realistisk på flere fronter – også selvom den til tider kan være plat på den amerikanske måde. Det er altså ikke Klovn-niveau, men til gengæld har du mulighed for at lære rigtig meget, mens det er sjovt at se.

Fx kan jeg supplere med, at alt imens det ene startup mangler penge, går udvikleren mere op i at optimere billedkvaliteten med 10 % end i at fokusere på funktioner, som skaber omsætning. Det er en klassisk problemstilling i et softwarefirma: Vi skal lige lave det bare lidt bedre, SÅ kommer salget. Her lærer du, at man netop skal fokusere på de funktioner, som genererer direkte salg – intet andet. Især når du er i din start op-fase.

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply