Toke Kruse interviewer growth hacker Tor Hvas. Få gratis adgang til det + 4 andre eksperter. I alt 60 minutter med gode råd, idéer og inspiration til iværksættere og selvstændige med ansatte.

knap (1)

Før du kan growth hacke, skal du indstille dig på, at 20 % af det, du laver, giver 80 % af dine resultater. Det betyder altså, at 80 % af alt det, du sætter i gang, er ”spildt arbejde”, men den gode nyhed er så også, at 20 % af det, du identificerer som gode vækstkanaler, giver dig 80 % af din vækst!

Tor Hvas er growth hacker, og i det 10 minutter lange interview giver han dig fem gode råd til at vækste din virksomhed, uden at det nødvendigvis skal koste en formue. Nedenfor får du en opsamling af disse gode råd.

 

#1 Opstil hypoteser og test dem af i praksis

Growth hacking handler blandt andet om, at du skal være kreativ og tænke på kanaler, som kan sende kunder din vej. Her kan du gribe det an ved at opstille nogle antagelser om, hvad der kan give dig kunder. Derefter tester du dem af i praksis i lille skala. Hvis de virker, kan du skalere dem.

#2 Andet end blot salg og marketing

Hvor kan du finde dine kunder, og hvor kan du starte med at bygge en relation, før de bliver til kunder? Du skal have de holistiske briller på, når du skal identificere områder, hvor du kan indlede den allerførste kontakt med potentielle kunder. Du begynder nemlig et salg, længe før de trækker dankortet op af lommen. I Salary gør vi blandt andet det ved at skrive guides på vores blog, som henvender sig til vores målgruppe. Vi ved, at de traditionelle lønsystemer ikke gør det – så vi skiller os ud her, så det ikke kun er brugervenlighed.

#3 Fleksibilitet uden lange kontrakter

I onlineverdenen er der uhyre mange værktøjer, som kan vækste din virksomhed, men nogle er dyre, og hvis du ikke ved, hvad der virker, skal du ikke starte med at investere en masse penge, før det er testet af. I Salary bruger vi fx Intercom, som kan segmentere kunder, og ud fra det kan vi målrette vores e-mailudsendelser. Det er relativt dyrt, men det virker, og derfor har vi valgt at bruge det.

#4 Verden forandrer sig

Du skal som growth hacker løbende tilpasse dig og slibe saven, for du bliver klogere, hver gang en kunde lander på din side. Det er fint at begå fejl løbende, hvis du kan tilpasse dig og lære undervejs.

#5 Facebook og Google

Størstedelen af det øgede medie-spent i 2016 var på Google og Facebook. Derfor kan du ikke undgå at bruge penge her, når du skal vækste. Du kan læse mere om SEO i et interview med marketingchefen fra regnskabsprogrammet Billy.

Afslutning

Det fede ved at være growth hacker er, at man kan finde nye teknikker, som giver et stort boost i virksomheden, men som andre ikke kender. Et sådant vindue må man bruge, mens det er der, før konkurrenterne gør det.

Derudover er det fedt, at du i growth hacking løbende ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør – når du altså har testet tingene! Det betyder, at du begår en masse fejl undervejs, men over tid bliver du klogere.

Fem andre eksperter udtaler sig…

Dette blogindlæg er 1 ud af 5, som er målrettet virksomheder og ledere, der gerne vil vækste deres virksomhed. Der er fem områder:

Strategi
Design
PR
SEO
– Growth hacking

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply