Dokumentaren ”Serieiværksætteren Toke Kruse – fra madpakker til millioner” bliver ikke sendt via de traditionelle tv-kanaler, men kan streames udenom til alle danskere, som har skrevet sig op til snigpremieren d. 7. april kl. 16.00.

Bestil din adgang her

Dokumentaren skulle oprindeligt sælges til de større tv-kanaler, men i stedet har jeg dækket omkostningerne til produktionen, så den kan udkomme allerede nu, og underholde eller inspirere i en svær tid. Jeg kunne ikke gøre det alene, så produktionsselskabet Workpunk Media skal have en kæmpe tak – de har arbejdet dag og nat for at få dokumentaren i hus.

Du kan gratis skrive dig op, så du får tilsendt et link, når dokumentaren frigives. Mens dokumentaren bliver færdigredigeret, får du desuden tilsendt et link til download af alle mine e-bøger, som primært handler om iværksætteri, ledelse og livet som iværksætter.

Om dokumentaren: Fra madpakker til millioner

Jeg har startet en lang række vidt forskellige virksomheder, og en af de første var madpakkekonceptet MinFrokost, der smurte og leverede madpakker ud til skoler – min første og største fiasko. I sommeren 2019 solgte jeg regnskabsprogrammet Billy for et tocifret millionbeløb, og opnåede dermed den ultimative frihed. Men er det nok for en ægte ildsjæl?

Dokumentaren varer 30 minutter, og følger mig op til mit million-exit, samt dagene efter. Den kommer helt tæt på mig og det kompromisløse iværksætterliv, når den skildrer hvilke præmisser og arbejdsvilkår man arbejder under, som iværksætter med kurs mod millionerne.

Jeg håber dokumentaren vil være til stor inspiration for både iværksættere og andre, som søger succes i deres hverdag. Men hvis man bare er nysgerrig og vil underholdes, kan dokumentaren også byde på et sjældent og ærligt portræt af en serieiværksætter, forhåbentlig et sug i maven – og måske kan den svare på det oplagte spørgsmål: Hvad ændrer millionerne?

SKRIV DIG GRATIS OP TIL DOKUMENTAREN

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply