I DR’s ”Løvens Hule” er det ikke alle idéer, som holder. Få tre gode råd til, hvordan du kvalificerer dine idéer.

Jeg har nu set Løvens Hule et par gange og må konstatere, at der er nogle af deltagerne, som ikke burde stå der. Deres idéer er simpelthen for tyndbenede eller uigennemtænkte. Selvom der bestemt også er nogle rigtig gode idéer, som fx design-regnfrakker eller Washa med afhentet og leveret vasketøj, så er der et behov for at hjælpe de mennesker, som har svært ved at finde ud af, om de har en god eller en direkte dårlig idé. Du behøver ikke at være førstegangs-iværksætter; dette blogindlæg er lige så brugbart for den mere erfarne. Ja, faktisk benytter jeg selv modellen, når jeg vurderer, om en idé er god!

Mit blogindlæg er kun en guide, for der vil altid være undtagelser for, hvad den gode idé er. Fx er der sikkert ikke mange, som vil sige, at det at tage billeder med sin mobiltelefon og sende dem til sine venner, som så kan få lov at se billedet i 5 sekunder, synes at være en god idé. Men tjah, det var den, Snapchat blev vurderet til 15 milliarder dollars ved sidste investeringsrunde. Men uanset hvad kan du med modellen få nogle gode retningslinjer for, hvordan du vurderer din idé.

Sådan fungerer modellen i tre simple trin

Modellen er simpel og består af tre trin, hvori du gennemgår produktet, købssignalerne og markedet. Det er tre målepunkter, som er med til at sandsynliggøre, at din idé har et potentiale og dermed er en god idé rent forretningsmæssigt. Med andre ord: Hvis det er dig, som skal til DR’s program Løvens Hule næste gang, så brug modellen som tjekliste.

Trin 1: produktet

Den gode idé er du ene om at have, for hvis den er original og unik, så kan den noget, som andre ikke kan eller har. Det er derfor som udgangspunkt en fordel og et godt signal, hvis din idé er unik, og endnu bedre, hvis din unikke idé er svær at kopiere (dette er dog ikke et krav til en god idé). Så hvis du har et produkt, der er anderledes end andres og ser markedet på en ny måde – populært sagt ”disrupter” markedet – så er du på rette vej. En stærk vej at gå er også, hvis din idé er simpel at kommunikere ud og ikke mindst at bruge. Ofte kan gode idéer blive dårligere, hvis ikke man helt forstår, hvilket problem produktet løser. En god lille test er, at man skal kunne forklare sit produkt i én sætning.

Det skal være sjovt at være iværksætter, og man må også gerne have skæve idéer, men glem ikke realiteterne, så der er hoved og hale på idé og indtjening. En idé skal altså være bæredygtig, således at produktet, du sælger eller tilbyder, er realistisk. Faktisk kan en skæv tilgang være vejen frem. Tag fx bare de tre gutter, som havde lavet en maskine, som kunne køle vores øl ned under jorden. God idé, men hvorfor? Fordi den var unik og original og løste et konkret problem. Men jeg savnede nu alligevel noget realitetssans og en løsning på et eksisterende problem. For man kan jo stille sig selv spørgsmålet: ”Hvor mange har brug for jordkølet øl, når vi alle har køleskab?” Idéen var nu alligevel ok, fordi den var sjov og skæv, og de havde allerede solgt 1.500 apparater.

Trin 2: købssignaler

Data lyver aldrig (i hvert fald ikke hvis du bruger dem ordentligt). Jo mere realistisk og sikkert du kan beskrive en vækst-case med udgangspunkt i din idé, jo bedre og nemmere er det at få penge eller sige noget om, hvad din idé er værd, og om den er god. Derfor er det uhyre vigtigt at være tidligt ude og sælge sin idé – også selvom den kun er halvfærdig! Alt for mange iværksættere venter på, at det ”perfekte” produkt er færdigt, og det er dumt. Gå ud med dit produkt, når du har et ”minimum viable product” (MPV), altså et produkt, som tilstrækkeligt beskriver det, du gerne vil ende med. Dermed investerer du mindst muligt i dit produkt for at se, om dine modeller og budgetter kan holde.

Alt for få iværksættere tester ikke deres produkt, og det er synd, for de ender med at bruge mange timer og penge på at komme frem til den konklusion, at ingen gider at købe deres skrammel. Sørg derfor for så hurtigt som muligt at få fat i kunder, der vil købe af dig eller som minimum sender stærke købssignaler. For de gode idéer/produkter er ofte også dem, som du let kan få solgt uden de store armbevægelser.

Trin 3: markedet

Du kan sagtens have et godt produkt (jf. trin 1) og have fået stærke købssignaler (jf. trin 2) – og så viser det sig, at din idé alligevel ikke er god. Hvorfor? Hvis markedet ikke er stort nok, vil du på et tidspunkt støde ind i et loft, som betyder, at din virksomhed ikke kan vækste mere. Derfor bør du undersøge dit vækstpotentiale i form af markedets størrelse. I samme forløb skal du også identificere, hvorvidt du kan skalere din forretning. Er det dyrt, besværligt eller overhovedet muligt at få aktiveret en skaleringseffekt? Det er dog langtfra alle produkter, som skalerer lige godt, og det er heller ikke et krav, at det er skalerbart – men en fordel, det er det.

Opsummering af de tre trin

Jeg lovede dig en model, så en model skal du få. Foruden besvarelse af spørgsmålene under de tre trin skal du også selv plotte din egen vurdering ind i form af et kryds i hvert af de følgende tre skemaer.

1. Produkt (unikt eller almindeligt/simpelt eller komplekst)

2. Købssignaler (få eller mange signaler/få eller mange penge)

3. Marked (bredt eller niche/stort eller lille potentiale).

Hvis alle dine tre krydser ligger i området ved de grønne cirkler, så er der større sandsynlighed for, at din idé er god, end hvis de ligger i nederste venstre hjørne af hvert koordinatsystem. Koordinatsystemerne er egentlig bare en visualisering af de tre ovenstående trin.

Afrunding

Så den gode idé er unik, der er efterspørgsel, og markedet har en vis størrelse. Lever din idé op til de tre simple krav, så er du på rette vej. Men som med så meget andet er der endnu flere faktorer, som spiller ind, så det afhænger af en konkret vurdering.

Held og lykke med dine idéer!

Toke