Alle kan skifte navn, men de færreste har skænket det en tanke. For mig er et navn en dynamisk størrelse. Et brand der skal plejes og bearbejdes. Det er mere almindeligt at udskifte firmanavnet, mens personnavneskift hører til sjældenhederne. Så hvorfor har jeg skiftet navn?

Den korte version er, at jeg tog min kærestes og søns efternavn, og ikke syntes mit gamle fornavn passede til. Jeg kan sagtens forstå, at det kan virke som et drastisk tiltag, men for mig er det ganske udramatisk. Jeg synes blot, at mit nye navn har en god klang, og er suverænt som fundament til noget større.

Det bringer mig videre til, at mit navneskift ikke bør forsvares, men måske forklares. Man behøver fx sjældent forsvare, hvorfor man tager en andens efternavn. Det er som om, fornavnet er ”helligt”, og det synes jeg simpelthen er gammeldags. Jeg kender mange, som har flere navne, og bliver kaldt forskellige ting i forskellige sammenhænge – så selvfølgelig kan man også vælge nyt fornavn.

Men hvad med mit brand? Går ens brand, i mit tilfælde ”Toke Kruse”, så ikke tabt? Ja og nej, for selvfølgelig tager det tid for omverdenen at vænne sig til, at den samme person pludselig skal kaldes noget andet. Jeg lever af branding, og her er navnet netop centralt. Derfor understreger et navneskift også min seriøsitet omkring min profil. Jeg vælger at forlænge og udvide mit brand, som skal kunne være meget mere, end et fasttømret navn. Jeg er ikke bange for at bygge nye ting op. Jeg kan faktisk ikke lade være.  

Det er i øvrigt ikke første gang, jeg har kastet mig ud i navneskift. Jeg har skiftet navne på Billy’s Billing til Billy, og Bilagscan til Paperflow – begge gange med stor succes. Nu er det min tur. 

Alt det praktiske kommer med tiden. Den eksisterende vennekreds og familie er vant til at kalde mig noget andet, men nye personer på min vej vil ikke skænke det en tanke. Så hvorfor ikke skifte navn? Det er et valg, som kun du kan tage. Jeg gjorde det, fordi jeg kan. 

Efterlad en kommentar