Debatten rasede, da både Nettos og Nemlig.com’s administrerende direktører engagerede sig i mit LinkedIn-opslag med prissammenligningen mellem de to supermarkedsgiganter. Som svar på de mange detaljer og spørgsmål, der opstod (især efter Nemlig.coms egen gennemgang af min analyse), har jeg følt det nødvendigt at genbesøge tallene.
Selvom jeg har foretaget enkelte justeringer, vil du se, at min hovedkonklusion forbliver stort set uændret. Nemlig.com hævdede, at min analyse – i deres hænder – viste dem som 1% billigere end Netto. Kan det passe? Det korte svar er: Nej, det er ikke korrekt.
I deres regnestykke har Nemlig.com fjernet deres pakkegebyr og fragt og sammenlignet med normalpriser – ikke de tilbud, som jeg som forbruger alt andet lige blev mødt af i Netto den dag, og som var en naturlig del af min oprindelige sammenligning.
Erfaring med prisanalyser
Prissammenligninger er et velkendt terræn for mig. Som ejer af elselskabet AltidEnergi.dk udfører vi konstant rå sammenligninger med andre elselskaber.
Her er beregningerne komplekse, men på mange måder også simplere, da produktet – strømmen – er identisk uanset leverandør. Når vi derimod taler om dagligvarer, kommer der flere faktorer og nuancer i spil. Dem vil jeg uddybe og begrunde her.
Præmissen for sammenligningen
Min prissammenligning udsprang af en helt tilfældig hverdag med et lige så tilfældigt udvalg af varer. Formålet var at afdække, om der var en reel prisforskel mellem Nemlig.com og Netto. Derfor bestod sammenligningsgrundlaget også af de varer, der var umiddelbart tilgængelige i de to butikker.
Det afspejler mit normale indkøbsmønster. Jeg går aldrig på tilbudsjagt, og det er i det lys, analysen skal læses. For mig giver det ikke mening at lave en dybdegående “tilbudsjagt-analyse”, da det ville kræve, at man som forbruger skulle besøge butik efter butik – et mønster, der for langt de fleste forbrugere ikke afspejler en typisk indkøbstur.
Nemlig.coms søgeresultater snød mig – og prioriterede de dyreste produkter først
Oprindeligt, da jeg foretog min prissammenligning, havde jeg sammenlignet Nemlig.coms økologiske sødmælk til 22,95 kr. i stedet for en tilsvarende økologisk mælk til 16,50 kr. (dog Arla, som jeg normalt aldrig ville købe).
Det samme gjorde sig gældende for økologiske mandler og majs. Jeg havde ellers meget præcist skrevet varens type i Nemlig.coms søgefelt – f.eks. “økologisk sødmælk” – og valgte derfor det første økologiske produkt fra listen, da de umiddelbare søgeresultater nedenfor ikke indeholdt “økologisk”. Det forstod jeg, som at de ikke havde andre økologiske produkter.
Her ligger der en pudsig opdagelse: I alle mine “fejl” var problematikken den samme: Nemlig.com viste i samtlige tilfælde det dyreste produkt øverst og “gemte” de billigere alternativer længere nede på listen, endda efter ikke-økologiske produkter.
Helt ærligt – hvis man reklamerer med at være billigst og vil forbrugerne det bedste, så må man gå hele vejen og vise de billigste varer først, når kunderne aktivt søger efter dem.
Det havde jeg overset ved min første sammenligning, men det fik mig alligevel til at tænke på, hvor mange gange jeg mon har købt på denne måde i de sidste fem år. I mit skema har jeg nu rettet priserne for at imødekomme Nemlig.coms input.
Nemlig.com mener, at en prissammenligning ikke skal indeholde tilbudsvarer
Nemlig.com mener, at man ikke skal sammenligne Nettos priser på tidspunktet for handlen, men derimod deres normalpriser. Det har jeg valgt ikke at inkludere. Pointen med min prisanalyse var netop et øjebliksbillede set med en almindelig forbrugers øjne, taget ud af en helt almindelig hverdagssituation. Her ville jeg jo aldrig fravælge tilbudsvarer, så det forekommer mig ulogisk.
Nu vi taler om tilbudsvarer, vil jeg gerne gøre opmærksom på Nemlig.coms “Rema 1000 Prismatch”. Her er det værd at fremhæve, at de selv skriver: “…vi matcher ikke priser på tilbud, mængderabatter, udsalgspriser, spotpriser eller andre særlige kampagner.”
Det er der så vidt intet galt med, men jeg synes, at det giver en falsk tryghed og signalerer noget forkert. Det bør fremgå tydeligere – eller også reflektere, hvis Rema 1000 har tilbud.
Færre impulskøb som USP?
Nemlig.com oplyser, at “mange” Nemlig.com-kunder ikke længere fristes af impulskøb og mener, at dette skal være en del af den samlede vurdering af min prisanalyse. Det argument har jeg funderet over.
Jeg tror, det er en indbildning. På Nemlig.com er alt kun ét klik væk (og massevis af algoritmer, der optimerer omsætningen), mens man i Netto kun er et blik væk fra fristelsen. Jeg tænker, at der er fordele og ulemper ved at sidde i sin sofa og handle, såvel som ved at gå rundt i et supermarked.
Nemlig.com lægger fragt ovenpå dagligvarepriserne
I min første prisanalyse inkluderede jeg ikke Nemlig.coms fragt, da jeg primært ønskede at sammenligne varepriserne. Men efter henvendelse fra Nemlig.com, og da de ønskede alle de detaljer, der var til deres fordel, har jeg nu inkluderet fragten og deres ekstragebyr for pakning.
En bruger mente, at man i så fald også skulle inkludere prisen på poser, når man handler i Netto. Jeg har dog ikke inkluderet poser, for hvis man beslutter sig for at droppe Nemlig.com, må man alt andet lige forventes at medbringe egne poser/tasker hver gang – ellers er det en valgfri ekstra omkostning, når man handler i Netto.
Transport til dit supermarked skal lægges oven i dagligvarepriserne?
En bruger fra opslaget ønskede, at jeg inkluderede transportudgifter. Mit argument er, at for de fleste mennesker ligger deres supermarked “om hjørnet” i forhold til bolig eller arbejde, og koster derfor ikke ekstra i transport.
For eksempel ligger min Netto i samme bygning, som jeg parkerer min bil på arbejdet. Derfor har jeg ikke inkluderet transport i min nye analyse, men Nemlig.coms fragt er medregnet. Skulle der gælde noget andet for dig, kan du trække dit transportbeløb fra besparelsen.
Men du sparer en masse tid ved at lade Nemlig.com levere?
I beregningen har jeg ikke inkluderet den “tabte tid” ved selv at handle som en udgift. Præmissen er jo netop, at man går i Netto for at spare penge ved at gøre det selv. Jeg har i stedet valgt at understøtte min analyse ved at beregne, hvor meget ekstra man skal arbejde for at få råd til den ekstra omkostning, der følger med ved at handle på Nemlig.com.
Hovedkonklusion
Jeg sparede altså 16 % ved at handle i Netto. Hvis man antager, at denne besparelse gælder et månedligt madbudget på 10.000 kr., vil den gennemsnitlige dansker skulle arbejde cirka en måned hvert år for at opnå den “luksus” ved at handle i Nemlig.com.
Det er klart, at der kan være mange faktorer, som påvirker besparelsen – fragtpriser, pakkepriser, tilbud og mængderabat. Jeg vil derfor opfordre dig til at lave din egen beregning og se, hvad du kan spare – og hvad det i virkeligheden koster dig, at der er nogen andre der klarer indkøbet for dig.
Når det er sagt, er det i store træk det mest interessante, at hvis man har et unødvendigt forbrug på ca. 20% i sin husholdnings faste udgifter, så har det en relativt stor effekt. Ja en af de voksne i husstanden skal arbejde en hel måned for at dække et sådan forbrug. Og går man på både tilbudsjagt, vælger de billigste leverandører, er der en stor chance for, at du rent faktisk kan det.
På det grundlag kan man jo vurdere, hvad der giver mest lykke, værdi eller frihed.
Løn-beregning:
Werner Valeur
