Markedet for en ejendom i Danmark til 49.950.000 kr. er relativt begrænset, og ejendomsmæglere gør, som de altid har gjort, uden at tænke i alternative metoder for at nå potentielle købere. Så jeg har selv fået en idé.

Som serieiværksætter lancerer jeg nu Danmarks dyreste julekalender, mens jeg samtidig inviterer alle danskere med ind bag den mere en to meter høje port. For hvad gemmer sig i pragtvillaen nord for København på Fredsvej 5, 2840 Holte?

Det vil løbende blive afsløret i hele december, hvor jeg hver dag åbner en låge. Gå til julekalender.

Hvilken ejendom er der tale om?

Ejendommen er navngivet Fredsgård, og stod færdig tilbage i 1917. Udover et hovedhus på 210 m2, er der et anneks på 40 m2 og en nybygning på 220 m2 i tre etager. Tilsammen danner de det ikoniske trelængede landsted. Parkanlægget er knap 4.000 m2, og har alt fra tennisbane til basketballbane foruden grønne arealer opdelt sirligt og anvendeligt.

Ejendommen er et tidligere opmuret sommerhus bygget til Grev H. Knuth, men jeg har stået for en af de mest omfattende totalrenoveringer i nyere tid. Hver en sten er vendt, og ejendommen fremstår unik og indbydende for enhver, der ønsker idyl og hygge uden at gå på kompromis med de moderne beskaffenheder, der gør livet ekstra sødt.

”Kun med hjertet kan du se rigtigt, alt det væsentlige er usynligt for øjet.”

Oprindeligt blev Fredsgård på Fredsvej 5, Holte, opført af Ridder af Dannebrogordenen, Grev H. Knuth (1870-1943), hvis familie kan spores tilbage til Eggert Christopher von Knuth (1643-1697).

Stedet har haft flere forskellige ejere siden da, hvor jeg som den seneste i rækken, valgte at totalrenovere med henblik på at blive boende mange år frem. Men behovene har ændret sig – børnene er flyttet til skoler for langt væk, og nu venter nye eventyr.

Ejendommen er ikke renoveret med salg for øje. Jeg har brugt tre år, utallige kreative idéer og betydelige ressourcer på at skabe en moderne bolig med en idyllisk, gammel sjæl. Og sjælen er her – stemningen er her, og følelsen af hygge og ro gennemsyrer hver en krog. Der er renovereret med et kæmpemæssigt overskud og tænkt på alle detaljer. Både de praktiske, de æstetiske og de mere finurlige af slagsen, der får de besøgende til at trække på smilebåndet.

Det siges, at man kun kan se rigtigt med hjertet – at det væsentlige er usynligt for øjet. Men Fredsgård samler alt, hvad både øjet og hjertet kan begære. Dette er en ejendom, der skal opleves for at forstå dens særlige charme og potentiale for flere lykkelige stunder.

Dusør til den, der finder køberen

Jeg tror på, at vi alle har et netværk, som kan føre til salget af min ejendom. Derfor tilbyder jeg frem til 31. december 2024 en dusør på 100.000 kr. til den person, der henviser en køber, som fører til et salg.

Hvis flere personer henviser samme køber, vil beløbet på 100.000 kr. blive fordelt mellem dem. Det er op til køberen at oplyse, hvem der har henvist dem.

Har du en køber?

Jeg imødeser en fremvisning, som kan bookes på w@wernervaleur.com eller SMS på 31310004.

Werner Valeur

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply