Nu er den her. Min 10. bog er en succeshistorie. Den hedder Fra Madpakker Til Millioner, og jeg tror, at Christian Stadil beskriver den bedst i forordet: 

”Den er, som han selv, vild, og i det hele taget kan den ses og læses som en art kropsliggørelse og manifestation af Werner selv; ærlig, autentisk, spontan, strittende, kontrastfyldt og sjov, udover at den er båret af en tydelig stolthed over det, der er opnået, samt af en glæde ved at storytelle og fortælle anekdoter.”

Fra Madpakker Til Millioner deler titel med min seneste dokumentar, fordi de begge binder 10 år sammen. 10 år, som startede med, at jeg smurte madpakker til skolebørn og endte med et succesfuldt exit ved salget af Billy til et tocifret millionbeløb. 

Fra madpakker til millioner er min hudløst ærlige fortælling om et liv som kompromisløs iværksætter med alt, hvad det indebærer – både når det går godt, og når det går dårligt. Derfor er bogen ikke kun en fortælling om at skabe en succesfuld virksomhed, det er også en fortælling om alle de ofre og tab, der følger med.

For dig, der overvejer at gå iværksættervejen eller allerede er i gang, er bogen desuden en guide til alt det, du må overveje, når du stifter en virksomhed. Hvornår er en forretningsidé god? Hvordan skaber man det perfekte team? Hvordan træffer man de rette strategiske valg? Hvornår er tiden inde til at sælge? 

Mine erfaringer med Billy, tre andre exits og en stribe øvrige it-virksomheder forbereder iværksættere på at finde deres egen vej til succes med en lang række konkrete råd og eksempler. Samtidig er bogen et skub til alle dem, der endnu ikke ved, hvad de er gode til. Alle kan nemlig blive succesfulde. Det gælder bare om at finde sit talent, dyrke det og sætte sig realistiske mål.

God læselyst. 

Køb bogen her

Du kan læse første kapitel gratis her 

www.framadpakkertilmillioner.dk kan du se den supplerende dokumentarfilm.

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply