Siden Mette Frederiksen udskrev valg og introducerede formueskatten, har debatten raset. Selvom det uden tvivl er et stort røgslør, der skal flytte fokus fra andre problemer.
Det er en politisk magtdemonstration, når man sætter tonen ud fra et emne, som alle ved skiller vandene. Det handler om ideologi frem for de reelle problemer, vi står overfor. Det er ikke konstruktivt; det fjerner fokus.
En diskussion om “rige mod fattige” vil aldrig slutte. Det er en oplagt taktik i en tid, hvor møgsagerne står i kø, og de uafsluttede svinkeærinder fylder: Mink-håndtering, slettede SMS’er og et kommunalvalg, der var under al kritik.
Nedenfor får du svar på:
- Vi mangler ikke flere skatter i statskassen – vi mangler forvaltning i verdensklasse.
- En formueskat er blot et røgslør, der skal fjerne fokus fra de virkelige problemer med bl.a. hospitaler og folkeskoler.
- Ulighed er ikke det samme som fattigdom; det er en succes, at alle træerne i skoven samlet set bliver højere.
- Formueskatten er politikernes billige afledningsmanøvre fra en offentlig sektor med rustne rollatorer og it-skandaler.
- Hvorfor jagte en formueskat, når vi i stedet skal demokratisere medejerskabet for den almindelige medarbejder for at sprede rigdom?
- Vi vinder ikke den globale konkurrence med en spejderkniv, mens de andre nationer kører os over i kamptanke.
- Lad os stoppe med at beskatte penge, der kun findes på papiret, før de overhovedet er omsat til velfærd.
- Top-top-skatten er ren symbolpolitik, der udgør en forsvindende brøkdel af statens gigantiske provenu, det ved vi allerede nu.
Her får du de fire områder, du bør vide og sætte dig ind i, før du går ind i debatten om formueskat – uanset hvem du stemmer på.
1. Vi forvalter simpelthen ikke pengene godt nok
Det er vigtigt at tale om ulighed og retfærdighed, men det altoverskyggende emne bør være, hvordan vi bruger de mange milliarder, som danskerne – uanset status – allerede indbetaler hver eneste måned.
Vi ved alle, at systemet ikke kører som smurt. Vi ser pressede folkeskoler med dårlig trivsel, mangel på hænder på hospitalerne, en ældrepleje, der minder om en rusten rollator, og en offentlig IT-sektor, der er forældet og unødigt kompliceret (Aula, Vurderingsstyrelsen osv.). Ligesom danskerne føler sig generelt presset ind i et hamsterhjul, de ikke kan komme ud af.
Politikerne holder krampagtigt fast i deres indtægtskilder, og når pengene ikke rækker, hæver de bare skatten. Men en formueskat på 0,5 % eller en top-top-skat gør ingen reel forskel. Til orientering udgør top-top-skatten 1 ud af en 2.000-del af det samlede skatteprovenu på ca. 1.250 milliarder kroner (altså de penge, som staten i forvejen opkræver årligt). Vi har rigeligt med skatter i Danmark: arveafgift, registreringsafgift, topskatter, moms osv. Problemet er ikke mangel på penge, men mangel på forvaltning. Derfor giver det absolut ingen mening at introducere endnu en skat.
2. Problemet ved formueskat, som ikke kan ignoreres
Lad os slå det fast: Danskere vil gerne hjælpe hinanden – uanset baggrund eller saldo på bankbogen. Det er en skrøne, at man bliver ligeglad med andre, bare fordi man bliver velhavende. Men vi har en pligt til at være fair. Danmark er i forvejen et af de højest beskattede lande i verden, og med en formueskat øger vi kun afstanden til vores nabolande med negativt fortegn.
Beskatter man unoterede aktier, opstår der massive likviditetsproblemer for iværksættere. En virksomhed værdiansættes ofte ud fra et fremtidigt potentiale, ikke ud fra det aktuelle overskud eller penge, som står på bankbogen. Da vi i forvejen beskatter udbytter, vil en formueskat tvinge iværksættere til enten at sælge ud af deres livsværk eller gå i banken for at låne penge til at betale skatten. Det er urimeligt og i mange tilfælde direkte umuligt – fx er ser bankerne ofte unoterede virksomheder som værdiløse indtil iværksætteren laver et exit eller virksomheden begynder at få fast overskud. Resultatet? Iværksætterne flytter. Måske har de ikke lyst, men de tvinges ud af landet.
Når ting beskattes for hårdt, vælger folk andre veje. Men det virker også omvendt – se bare på din elbil i garagen. Den har du købt, fordi skatten var lavere end på en benzinbil. Faktisk faldt statens indtægt fra bilafgifter fra ca. 16 mia. kr. i 2021 til 6 mia. kr. i 2025, fordi man lempede skatten. Det gav danskerne mulighed for at købe nyere og bedre biler. Det er det ultimative bevis: Når skatten falder, øges efterspørgslen – og når den hæves, falder den. En formueskat vil betyde færre iværksættere og færre investeringer i Danmark, som har en negativ effekt på alle danskere.
Vi kan i denne debat ikke ignorere Laffer-kurven. Den forklarer helt banalt, at hvis vi beskattede 100 %, ville alle stoppe med at arbejde, og staten ville intet få i provenu. Omvendt: Hvis vi beskattede 0 %, ville statskassen også være tom, uanset hvor meget folk tjente. Kunsten er at finde det punkt derimellem, hvor staten henter mest muligt uden at kvæle lysten til at skabe værdi. Hvis Danmark havde fundet dette mirakuløse ekvilibrium, mon ikke alle andre lande var fuldt i vores fodspor, eller er vi danskere bare de klogeste folkefærd?
Hvis det var så enkelt som bare at lægge 0,5 % ekstra på formuen for at fylde statskassen, må man spørge sig selv, hvorfor resten af verden ikke har kopieret modellen? Svaret er enkelt: Mange lande har prøvet, men har måttet rulle det tilbage, fordi de opdagede, at de passerede kurvens toppunkt. Når man hæver skatten over det punkt, falder det samlede provenu, fordi kapitalen og de klogeste hoveder flygter. Vi risikerer at tro, at vi henter penge hjem, mens vi i virkeligheden skubber hele fundamentet for vores velstand ud over grænsen, bogstaveligt talt.
Det rammer vores konkurrenceevne. Mens vi danskere ender med at løbe rundt med en spejderkniv, kan de udenlandske konkurrenter køre os over i en kamptank. Vi bliver måske en lille smule mere lige indbyrdes, men som nation bliver vi fattigere sammenlignet med omverdenen. Vi kan ikke stavnsbinde folk. Hvis man straffer succes, stopper folk med at starte virksomheder – det er ikke en trussel, det er et faktum. Vi risikerer at skabe et lukket system, hvor man straffes for at skabe værdi – en model, vi historisk ser i autoritære stater. Vil vi virkelig det?
3. Samfundet har ikke skabt formuerne alene
Argumentet om, at man ikke kan bygge rigdom uden samfundets infrastruktur, er en blindgyde. Ja, vi har veje og uddannelse, men hvis det var alt, der skulle til, ville alle jo være succesfulde og rige. Der skal mere til: En god idé, unikke evner, personlig risiko, vedholdenhed og timing.
Hele den bunke variabler kan ikke tilfalde statskassen. Hvis den gjorde, ville nye idéer aldrig opstå frit – og helt ærligt: Gider du at børste tænder med naboens tandbørste? Vi må acceptere det frie marked og det samspil, der findes her. Blot fordi nogle mennesker har kapaciteten (krop, risiko og hjerne) til at skabe noget, de færreste kan, giver det ikke staten ret til at konfiskere resultatet af deres ekstraordinære præstation.
De rige betaler allerede enorme summer i skat: Biler, renoverer huse, skaber arbejdspladser osv. Det er langt mere effektivt for samfundet end at beskatte endnu mere, at lade folk forvalte deres egne penge – det er de langt bedre til end staten. Sandheden er, at kapitalen i en virksomhed arbejder for os alle. Når den bliver stående i virksomheden, skaber den arbejdspladser og innovation. Trækker vi for meget ud via skat, kører motoren langsommere.
Argumentet om, at nogen har ”nok”, er letkøbt. Skal vi virkelig derud, hvor vi sammenligner os med hele verden? For så er den gennemsnitlige dansker med to biler og et parcelhus ekstremt rig sammenlignet med en indbygger i Afrika. Man kan ikke bare vælge sin sammenligningsgruppe efter forgodtbefindende for at retfærdiggøre en ny skat i lille Danmark.
4. Danskerne er alle blevet rigere – ulighed er ikke det samme som fattigdom
Man hører tit, at uligheden i Danmark stiger, og det bruger politikerne som det ultimative bevis på, at vi har brug for en formueskat. Men lad os lige kigge på tallene bag “Gini-koefficienten” – Det tal, økonomerne bruger til at måle ulighed.
Ja, uligheden er steget de sidste 20 år. Men her er den vigtige detalje, som røgsløret dækker over: Danskerne har aldrig været rigere, end de er i dag. Uligheden stiger ikke, fordi de fattige bliver fattigere, men fordi de, der skaber virksomheder og investerer, har haft en enorm succes. I virkeligheden er reallønnen steget for alle grupper, og vores pensionsformuer og boligværdier er historisk høje: Danskerne kan købe mere end før.
At indføre en formueskat for at nedbringe uligheden er som at save toppen af det højeste træ i skoven, fordi man synes, det ser skævt ud i forhold til buskene – eller det træ man selv sidder i. Det gør ikke buskene højere eller skoven sundere – det gør bare den samlede værdi af skoven mindre. Vi skal holde op med at stirre os blinde på, at naboen har fået mere, så længe vi alle har fået det bedre – og det har vi.
Problemet er altså ikke ulighed; problemet er, hvis vi kvæler den vækst, der løfter os alle sammen. Deraf kommer ordet “misundelsesskat”: Din bil er større end min, så du skal betale mere i skat, alt imens du selv har fået en større bil end dine forældre havde.
Når vi taler om retfærdighed, kommer vi ikke udenom det skattefrie boligsalg. Det er en af de største drivkræfter bag de stigende priser og den voksende ulighed i Danmark. Det gør det nærmest umuligt for nye generationer at få foden indenfor på boligmarkedet.
Konstruktive forslag i stedet for formueskat
Først og fremmest skal vi i Danmark fjerne de regler, som spænder ben for økosystemet for iværksætteri. Med succesfulde iværksættere følger nemlig helt naturligt:
1. Flere arbejdspladser og øget vækst i lokalområderne.
2. Mulighed for medejerskab, så værdierne spredes til de ansatte.
3. Agil innovation, som de store, tunge virksomheder ofte har svært ved at matche.
4. Fastholdelse af talent, så vi ikke eksporterer vores bedste idéer til udlandet.
Her er tre konkrete knapper, politikerne bør skrue på i stedet for at indføre en formueskat:
1. Gør det attraktivt at blive medejer
I Danmark har vi en alt for stram kurs over for medarbejdere, der modtager warrants (tegningsretter). Selvom vi har fået § 7 P i Ligningsloven, er rammerne stadig for snævre og kompliceret til for alvor at demokratisere ejerskabet i vækstvirksomheder – revisor- og advokatregningen er simpelthen for stor for noget, som burde være ligetil. Hvor virksomhedens stifter ofte har sit ejerskab i et holdingselskab, så kan det være for omfattende og dyrt for en medarbejder at have et lignende setup. I stedet for en formueskat bør vi gøre det langt lettere og skattefordelagtigt for ansatte at blive medejere. Det spreder rigdommen gennem vækst og flid frem for gennem tvungen omfordeling.
2. Fjern den asymmetriske risiko (Fradrag ved tab)
Det er her, systemet for alvor knækker. Hvis du som privatperson låner 100.000 kr. af dine egne, beskattede penge til en iværksætter, og virksomheden går konkurs, så får du intet fradrag for dit tab. Staten tager gerne sin del af kagen via skat på renteindtægter, hvis det går godt, men lader dig stå med hele regningen, hvis det går skidt.
Denne asymmetri er en giftpille for investeringslysten. Vi bør indføre fuld fradragsret for tab på lån til iværksættere, så “almindelige” mennesker kan minimere deres risiko. Det ville åbne op for en helt ny bølge af privat kapital til dansk erhvervsliv.
3. Udskyd beskatningen af iværksættere
Mange iværksættere lever uden løn i de første år, mens de bygger deres livsværk. Alligevel mødes de af komplekse skatteregler og krav fra dag ét. Vi bør se på modeller, hvor indkomstskatten for stiftere kan fjernes helt eller udskydes i opstartsfasen. Ved at lade kapitalen blive i virksomheden i de kritiske år, sikrer vi, at motoren ikke løber tør for benzin, før den overhovedet er kommet ud af garagen. Det giver mildest talt ingen mening, at en bugnende statskasse skal opkræve skatter fra iværksættere, der knap og knap kan få livet til at hænge sammen, mens de er i gang med at skabe en vækstkomet.
Afrunding – formueskat er dyrt for Danmark
Formueskatten er med andre ord et røgslør kastet ind i valgkampen for at splitte befolkningen. Det samler ikke landet; det splitter det. Og det er synd, for Danmark står over for en enorm mulighed. AI-bølgen bliver så gigantisk, at vi burde fokusere på at gøre det attraktivt at skabe nye idéer herhjemme, frem for at tvinge folk til at spekulere i, hvornår de skal flytte ud.
Formueskatten er ikke løsningen på vores velfærdsproblemer; det er en afledningsmanøvre.
Vi har brug for politikere, der tør kigge på den offentlige forvaltning frem for at straffe dem, der skaber arbejdspladserne. Lad os flytte debatten tilbage til kernen: Hvordan skaber vi et rigere Danmark for alle? Det starter med at fravælge symbolpolitikken i stemmeboksen.
Werner Valeur
Serieiværksætter og stifter af Appelsin.dk
Mobil: 31310004
Mail: w@madhousehq.com
