Introduktion
Det at drive virksomhed kan betyde et fravalg af familielivet, også selvom man som Toke holder meget af de søskende og de venner han er vokset op sammen med. Her fortæller Toke om det drive, der gør, at han lige nu vælger virksomheden frem for familien, og om, at man nogle gange må fokusere på at nå i mål i stedet for at gøre alting perfekt.
Se interviewet her, eller læs det længere nede.
Du er vokset op i en stor familie. Hvordan har det præget dit liv?
Jeg har en familie som er stor i den forstand at jeg har en far og en mor, og en far der har en ny kone, og hun har også nogle døtre. Så jeg har fem søstre, to små søskende og så tre ældre, så det tror jeg har præget mig i stor grad, også når jeg driver virksomhed. Men det her med at være den eneste dreng i søskendeflokken, og i øvrigt være den midterste, har gjort, at jeg nok altid har råbt lidt højere end de andre, og i hvert fald forsøgt at skabe mere fokus på mig selv i forhold til at provokere folk eller drille folk, eller få den der opmærksomhed, så man ikke blev glemt blandt de fem andre børn. Så tror jeg også det har påvirket mig meget, det her med at min far og min mor er skilt. Hvis man har en far og mor, og de stadig er sammen, så skal man være glad for dét. Det er hårdt på mange måder. Men jeg har også lært, at man kan have et godt liv selvom ens mor og far ikke bor sammen – man får dobbelt så mange ferier, og man finder ud af, at ens forældre elsker én rigtig højt, selvom de ikke elsker hinanden. Så det tror jeg har gjort, at jeg kan se, at der er ikke én måde at gøre tingene på. Verden er jo som den præsenterer sig for ens øjne, og min verden blev, at jeg ikke skulle bo sammen med min far og mor i samme hus under samme tag. Det har nok gjort, at jeg har en friere indstilling til hvordan man kan lave familie, og have en god og glad familie. Så det har påvirket mig meget i den forstand.
Er der ellers noget i din barndom der har drevet dig til det, at du i dag driver din egen virksomhed?
Jeg tror ikke der er nogen oplevelser, der har gjort at ‘nå, nu vil jeg være iværksætter’, men jeg tror det, at jeg har haft en skolegang især i folkeskolen som har været hård for mig, i hvert fald på det faglige plan, har gjort, at jeg simpelthen vil starte mit eget, og vil være min egen chef, og vil kunne bestemme over mig selv, sådan så andre ikke skal diktere, hvordan jeg skal arbejde. Jeg tror det har lagt an til, at jeg har fået en mere fri hverdag, og at jeg er motiveret for at have mit eget. Nu er det svært at se sig selv i en større virksomhed, hvor man ikke selv er medejer, og det ikke er ens egen virksomhed. Så man vænner sig selvfølgelig også til det her med, at man er sin egen chef.
Hvad betyder familie for dig?
Familie betyder rigtig meget for mig. Lige nu er den klart nedprioriteret – jeg har taget et valg om, at rejse til USA – så jeg kan jo ikke sidde og sige, at familien er det vigtigste, for det er den ikke. Lige nu er det virksomheden, som er det vigtigste. Det er nogle fravalg, jeg har taget bevidst, og sagt ‘jeg bliver et bedre menneske ved at gøre det her, men så bliver jeg også nødt til at fravælge noget andet.’ Selvom, når jeg er i Danmark, så nyder jeg at være sammen med min familie, og jeg nyder at komme hjem til min søster og hendes mange børn – da jeg rejste var der et par stykker, og nu er der fire, og det gælder for begge mine ældste søskende. Så familien bliver hele tiden større, og det synes jeg, er godt på rigtig mange punkter, men jeg kan også mærke, at på et tidspunkt vil jeg have min egen familie, med mine egne børn og min egen kone, og bygge de rammer op, som jeg synes er den ideelle familie. Så der er en masse familier i ens egen familie og det lærer man undervejs, hvad man synes er godt og hvad der er skidt, og så prøver man ud fra det at skabe de bedste vilkår for hvad man selv synes, er den rigtige familie. Men jeg kommer ikke udenom, at på den lange bane så er jeg klart familiefaren i fremtiden. Men jeg lægger nok aldrig min virksomhed helt på hylden. Men jeg håber også, at med de investeringer, jeg gør nu, hvor jeg hardcore vælger familie fra, og sådan set også venner, og til dels også kæreste, gør, at jeg på den lange bane har en større frihed til at gøre de ting, jeg rigtig gerne vil, og det må jo så være sammen med min familie og mine venner.
Hvordan får man arbejdet som hårdtarbejdende iværksætter til at spille sammen med familielivet?
Indtil nu har det været svært for mig. Jeg har ikke haft nogen lange forhold, og de forhold jeg har været i, har ikke været sådan klassiske forhold hvor man møder hjem klokken fire eller fem om aftenen. Det har nogle gange været nogle lange arbejdsdage og nogle lange arbejdsnætter, og det gør, at det er svært at bygge et forhold op omkring det. Så jeg tror at med de erfaringer, der ved jeg også godt, hvad der ikke fungerer på den lange bane. Så det er nok også derfor jeg har taget et valg om, at nu vil jeg gerne arbejde igennem, og så håber jeg at jeg med tiden også kan lægge mere af arbejdet til side og se forandring i min hverdag i form af ens børn og ens hustru.
Som person er du præget af et stort drive, og du lader dig ikke rigtig begrænse – er det noget du har fået med hjemmefra?
Jeg tror helt sikkert, at det, jeg har fået med hjemmefra, både fra min far og min mor, det er, at du skal være det, du gerne vil. Jeg har aldrig fået fortalt hjemmefra, hvad det var, jeg skulle. Det tror jeg der er mange, der har svært ved at håndtere, og for nogen er det godt. For mig har det hjulpet at jeg ikke har set nogen begrænsninger i, at så skal jeg være dér, og så skal jeg være dér, så det har gjort, at jeg har haft et meget åbent syn på, hvad er det, man egentlig bliver, og da jeg skulle vælge studie der var det svært med hvad bliver jeg så, når jeg bliver færdig. Måske skal man bare vælge ud fra ens interesser og sige ‘hvad er det, jeg brænder for?’. Og så skal arbejdet nok finde dig, eller så skal du nok finde ud af, hvad det er for et arbejde, du gerne vil stile efter. Men som sådan så har jeg den indstilling, at alt kan lade sig gøre, hvis man vil det nok. Det har jeg kunnet se for mig selv, at det har lykkes, så jeg er en irriterende person at arbejde sammen med i den forstand – eller jeg er sikkert også en irriterende kæreste engang imellem – for jeg har den grundholdning, at alt kan lykkes. Selvfølgelig skal man ikke ofre sig for alt, men hvis der er nogle projekter, man gerne vil have til at lykkes, så kan de, hvis man vil det nok. Det er ikke altid, man vil det nok, men det er jo så en anden ting.
Du virker altid glad – er det altid sådan, eller har du også dårlige dage?
Jeg tror ikke der er nogen personer hvor træerne vokser ind i himlen hvad angår deres humør. Men jeg er glad af person, og jeg dyrker meget dét at få folk til at grine og lave sjove ting og lave spas med folk, fordi så synes jeg bare det bliver en nemmere hverdag at komme igennem. Det bliver en sjovere hverdag. Men der er helt sikkert perioder, hvor jeg har tyve medarbejdere, der allesammen hiver i mig, og den her frihed som jeg går enormt meget op i, den forsvinder fra det ene sekund til det andet, og så bliver jeg stresset. Men det er sjældent, men folk kan godt mærke når jeg har mange ting i luften, og så trækker folk sig lidt tilbage, og så løser tingene sig. Men som udgangspunkt er jeg altid glad, og jeg synes også at man får et bedre netværk og at man får et bedre fællesskab ved at være glad og lave sjov med hinanden – selvfølgelig på et ordentligt niveau, der er jo grænser for, hvad for noget sjov man kan lave med hinanden.
Nu var du selv inde på stress og hvordan det kan påvirke ens hverdag. Hvad gør du selv for at hive stikket ud engang imellem?
Jeg har rigtig mange opgaver i løbet af en dag eller en uge, og jeg tror der er rigtig mange mennesker, der sikkert ville gå ned med stress, flere gange i løbet af dagen, med det arbejdsload som jeg har. Men jeg tror jeg fra barnsben har lært at være i en familie hvor der sker rigtig mange ting, og der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, og det har nok lært mig at slå koldt vand i blodet og holde mig til de opgaver der nu skal løses og tage dem fra en ende af, og så prioritere de opgaver, som ikke er så vigtige. Så laver jeg noget, bevidst, kun halv-godt. Man skal ikke lade ‘godt’ blive ødelagt af ‘perfekt’, forstået på den måde, at nogen gange er ok eller godt bedre, end ikke at få det gjort. Der er helt sikkert ting hvor jeg bevidst siger ‘det kan jeg ikke lave perfekt, jeg laver det så godt som jeg kan, og så sender jeg det afsted.’ Så ved jeg, hvilke situationer der er vigtige, hvor der kan det kun være perfekt. Og så i langt de fleste tilfælde der er godt eller ok tilstrækkeligt. Jeg tror det er en bevidsthed om, at man kan ikke lave alt perfekt. Jeg havde en af mine tyske kolleger op forleden i Danmark, og han siger ‘det vi kan i Tyskland, det er, at vi er perfekte, og ved du hvad, Toke, det kan jeg se, at det er du ikke altid, og det har jeg noget at lære af’. Det er måske det man ofte får at vide, at det skal du gøre til perfektion. Men jeg tror bare at ofte, så kan man flytte tingene længere ved at gøre det halvt så godt. Så jeg er lidt fortaler for, vær hellere lidt sjusket, end ikke at gøre noget. Jeg fortæller også mine medarbejdere ‘hvad vil du helst, vil du stå ved målstregen inden du skal løbe, stå og binde dit snørebånd, eller vil du bare afsted med det ene snørebånd bundet op, og så når du i mål. Det kan godt være, du falder undervejs, men ham der stadig står ved startlinjen og binder sit snørebånd, han nåede ingenting. Hvad er det, du helst vil?’ Folk forstår det godt. De kan godt se, gud det er måske rigtigt nok. Jeg får selvfølgelig også engang imellem at vide, når jeg sender en mail med ‘hvorfor har du ikke gjort dét, det var det vi aftalte’ – ‘jamen Toke, det var jo den der med snørebåndene’. Så folk kan godt bruge det mod én, at det er derfor vi ikke har gjort det godt nok. Det skal man så også være parat til, at man faktisk møder ting hvor det går galt, hvor man falder og slår sig, men hvis man så formår at samle bolden op igen, så er det måske ikke så slemt. Så jeg er meget fortaler for, hellere at begå en masse fejl i stedet for ikke at begå nogen. Folk som tager på skiferie og kommer hjem og siger ‘haha, jeg er slet ikke faldet’ – jamen så har du ikke udfordret dig selv. Det her med at udfordre dig selv og udfordre det eksisterende, uden at frygte at man faktisk kan begå nogle fejl undervejs, det er rigtig vigtigt, især som iværksætter.
[…] Familie & det perfekte […]