Introduktion
Her fortæller Toke om sit økonomiske drive bag. Mens han altid har været drevet af en ambition om, at have økonomisk succes med sine virksomheder, har det aldrig været en ambition om at tjene penge til sig selv, men at tjene penge til virksomhedens fremtidige vækst. Det kræver risikovillighed, og det er nødvendigt for at være iværksætter, fortæller han.
Se interviewet her, eller læs det længere nede.
Hvis du kunne lide dette interview, vil du også synes om filmen om min Porsche
Hvad er vigtigst for dig: At tjene mange penge, eller at hjælpe mange mennesker?
For mig er penge og iværksætteri ikke nødvnedigvis noget, der hænger helt sammen, så man kan sige at når man er iværksætter så er det fordi man vil tjene mange penge. Faktisk plejer jeg at sige til dem der siger ‘jeg vil gerne samarejde med dig, Toke’ og jeg spørger hvorfor, og de siger ‘fordi så kan vi tjene mange penge sammen’. Så har jeg allerede skrevet ned i den dårlige bog, at det her bliver aldrig nogen succes. Jeg tror man skal passe på med ikke at fokusere for meget på det med penge og ens arbejde. Men når det er sagt, så er det klart, at når man driver virksomhed, så er et af formålene at tjene de penge, og få profit i virksomheden. Så for mig er det mest afgørende, at man har en virksomhed som tjener penge, så man kan investere mere i virksomheden, og gøre det, man gerne vil, eller det man mener er bedst for virksomheden. Så for mig er det ikke så meget det at cash’e ud hele tiden og tjene mange penge, det er egentlig mere dét at kunne ansætte de rigtige personer, og udvikle idéen i den rigtige retning. Og det koster rigtig mange penge. Så hvis man har en succesfuld virksomhed der tjener rigtig mange penge, så kan man gøre det, og gøre det endnu bedre. Derigennem hjælper man selvfølgelig flere mennesker. Så jeg vil gerne give det bedste produkt, jeg vil gerne være den bedste i mit markedssegment og på den måde vil jeg gerne henvende mig til flest mulige mennesker. Så det er nok ikke et enten/eller-svar.
Har dit fokus på at tjene penge ændret sig med årene?
Helt sikkert. I starten fokuserede jeg i langt højere grad på, at nå, men så kunne man tjene så og så meget om måneden, men jeg fandt også hurtigt ud af, at når man så tjente flere penge, så var det ikke fordi hverdagen blev sjovere på den lange bane. Jeg plejer for eksempel at sige omkring lønforhøjelser, at det er noget som varer, den dag du giver dem, og dagen efter, når vedkommende kommer ind på arbejde, så har man glemt det. Det har vist sig at være rigtigt. Når man får en vis månedsløn – det er forskelligt for hver person – men når du får 40 eller 50.000 om måneden, så er de næste penge bare ikke lige så sjove som de første. Den sjove lønstigning er fra 30 til 40, eller fra 40 til 50, og så bliver det mindre relevant. Så er det klart, så kan du komme op og få rigtig mange penge, men generelt er lønstigninger ikke det folk egentlig vil have. Det tror folk, og det tror mange mennesker, men når man har penge imellem hænderne, så vil man også finde ud af, at det ikke er det, der er det vigtigste. Det vigtige er at man har de gode kolleger, eller at man kan tage på ferie med sine børn og venner når man har lyst, at man ikke har nogen faste rammer på arbejdspladsen som gør at det begrænser én i det man arbejder med. Eller at man møder op en dag og så står der en ny Mac-computer på ens skrivebord, som egentlig ikke var en del af ens lønaftale. Det er alle de ting, der gør forskellen, og det samme gør sig gældende for mig selv. Det er ikke så meget det at kunne få en større løncheck om måneden, det er mere at ‘gud, nu kan vi tage over og spise på den restaurant som vi synes er god’ eller vi kan tage på flere ferier. Men ikke på den korte bane, så er det ikke løn og penge som driver det. I hvert fald ikke for mig.
Er der nogen af dine venner, der er misundelige på det, du har?
Mine allerbedste venner bakker mig op uanset hvad jeg gør, og de klapper mig altid på skulderen, og de griner også nogle gange af mig, fordi jeg føjter rundt fra den ene side af lokalet til den anden. Men der er helt sikkert nogle i min bekendtskabskreds som misunder der hvor jeg er nået til, og jeg møder også folk der siger ‘hvordan kan det være, at du sidder og arbejder på en café sådan en solskinsdag som i dag, når vi andre skal sidde på kontor og slide vores røv i laser?’ Så siger jeg ‘det skal jeg fortælle dig’. Jeg har arbejdet 100 timer om ugen, eller, rigtig mange timer om ugen, igennem ti år. Det er først nu jeg kan sætte mig ned og slappe af i solen og nyde en café latte eller hvad man nu sidder og drikker. Så det har jo taget noget tid, der hvor jeg er, og det tror jeg mange folk glemmer, og tænker, at det er noget der er kommet let til mig. Det er det ikke, jeg har arbejdet med det i ti år og op igennem de første mange år af virksomheden der tjente jeg ikke en pind. Jeg fik det til at løbe rundt, og det dækkede mine omkostninger. Det var ikke altid man kunne betale regningerne, jeg har også været i inkassofirma med min første virksomhed, fordi jeg ikke kunne betale regningerne, fordi man havde troet at den ordre som jeg nu havde fået, den ville komme ind, men det gjorde den bare ikke, kunden gik konkurs. Så jeg har også stået i situationer hvor det ikke har været rart, hvor man ikke har kunne betale sine regninger, eller hvor man ved en fejl kom til at sende to millioner nyhedsbreve ud, til en af mine kunders vigtigste top 100-kunder. Det var ikke en rar kunde at tale med, det var også nogle store krav som kom med. Og alle de ting har jeg jo i min bog, taget med mig, og selvfølgelig lært af, men der er jo også nogle bump på vejen som gør, at man har løbet nogle risici løbende, og det tror jeg i høj grad folk glemmer. Ting kommer jo altså ikke ud af ingenting, de kommer fordi man har løbet en risiko, og jeg har jo været villig til at løbe en langt større risiko end måske 95% af danskerne ellers har turdet. Med al respekt, vi skal ikke allesammen være iværksættere, og det håber jeg heller ikke, vi bliver, for der er nogen, som synes det er godt at have en fast løn og en fast pension. Jeg har stadigvæk ikke nogen pension, for alle de penge jeg tjener lægger jeg ind i virksomheden, så jeg kan ansætte andre i min virksomhed, og alle de ting skal man lige huske at summe op når man sige ‘så du tjener mange penge’. Ja, men det har jo været på en bekostning på vejen dertil, og jeg tror i virkeligheden det er det, folk glemmer. I hvert fald nogen gør.
Er du bange for, at miste alle dine penge?
Nej, det er jeg ikke. Man skal selvfølgelig have respekt for det, man har her og nu, og det har jeg også, men hvis nu det hele braser sammen, så starter jeg bare noget nyt. Det har jeg vist at jeg har gjort, med virksomheder som ikke er gået godt, har jeg været nødt til at lukke og så fortsætte med noget andet bagefter. Så jeg er ikke bange for bumpene som kommer, og der er altid en udfordring rundt om hjørnet, så lige så straks man tror at alt er godt, så kommer der en ny udfordring. En vigtig medarbejder der siger op, eller man fik ikke de penge man regnede med, vi bliver nødt til at fyre nogle folk, og det har jeg også stået overfor. Så alt kommer med en pris, og alt har en bagside af medaljen. Det skal man bare huske at tage med.
Er der noget der gør dig bange overhovedet?
Ikke i virksomhedsregi. Jeg har det ikke sådan ‘gud, hvad nu hvis man mistede det hele’. Det er klart, at ens familie er det, man har allerkærest, og så håber man selvfølgelig altid det bedste for dem. Men når jeg møder op i en hverdag, uanset hvor galt det end måtte gå, så skal vi nok klare det igen.
Hvordan ville du have det med, på et tidspunkt at sælge din virksomhed?
Det afhænger af, hvilken virksomhed det er. Der er nogen virksomheder man sætter i søen fordi man ikke bare vil starte den, men fordi det er ens livsværk, det skal være en man har hele livet. Der hvor jeg er lige nu, der er det ikke sådan, jeg tænker, det er mere i et større perspektiv – jeg starter en virksomhed, og det er startfasen der er sjov, det er udviklingsfasen for Billy’s Billing, vi kom fra det danske marked og nu skal vi ind på det amerikanske. Så længe det giver mening, at det er mig der sidder ved roret, så vil jeg være der, men på et tidspunkt bliver virksomheden så stor, at det ikke er mig der skal sidde og styre de 100 mand, for jeg er ikke en administrationstype eller én der går op i detaljen ved at ansætte og fyre og planlægge kernen i virksomheden. Det, der interesserer mig, er at udvikle virksomheden og udvikle produktet. Så jeg vil altid være i virksomheder hvor jeg kan udvikle mig, og udvikle produktet i forhold til fremtidige behov. Så tilbage til det med om man vil sælge sin virksomhed – på et eller andet tidspunkt håber jeg, at jeg får solgt en virksomhed. Men lige nu er det som ens egen baby, men det er ikke en følelsesmæssig relation, det er kolde kontanter det handler om i sidste ende, når prisen er den rette i forhold til det arbejde man har lagt i det. Så kunne jeg sagtens se mig selv sælge dele eller hele virksomheder.
Penge gør ikke lykkelig, men hvornår er du aller-lykkeligst?
Jeg er lykkeligst når jeg hviler i mig selv, og jeg ikke har stress omkring mig, og jeg kan se at dem jeg sidder med, har det rigtig sjovt. Det kan være en arbejdsdag jeg ser frem til, hvor alle folk har den der gejst i øjnene som jeg også selv har når jeg sidder og arbejder. At de er der, ikke for pengenes skyld, men de hygger sig, de har det sjovt i virksomheden. Så lykke for mig skal ikke sættes op på en piedestal, lykke er noget der skal være der i hverdagen, og selvfølgelig kan man have et ønske om et lykkeligt ægteskab eller en lykkelig familie i bredere forstand, men jeg tror det er vigtigt at dyrke lykken i dagligdagen, så man er der, hvor man mener man skal være. En tredjedel af ens liv er man altså på sit arbejde, så uanset hvordan man vender og drejer det, er det også der, en stor del af ens lykke skal findes, og ens tilstedeværelse skal være. Så er der selvfølgelig familien, og man skal have noget søvn. Men virksomheden og ens arbejdsplads fylder meget mere end man måske lige tænker over til dagligt. Så en lykkelig arbejdsplads, det gør mig lykkelig.
[…] Se interviwet om penge og lykke […]