Toke Kruse om samarbejdspartnere og ledere

Introduktion

Det at drive virksomhed kræver ikke bare lederevner over for medarbejdere, men i høj grad også over for samarbejdspartnere. I begge sammenhænge lægger Toke vægt på, at der er en meningsfuld relation, både på det personlige plan, og i måden man kommunikerer med hinanden.

Se interviewet her, eller læs det længere nede.

Er det det samme, der gør sig gældende, når du udvælger samarbejdspartnere og når du stopper samarbejdet med en samarbejdspartner?

Helt sikkert. Jeg kan mærke, at hvis ikke jeg har en god personlig relation med min samarbejdspartner, så er det ikke noget, der varer ret lang tid. Jeg kan også mærke, at de skal kunne forstå mit sprog. Ikke bare dansk, men de skal kunne forstå, hvor jeg gerne vil hen. Hvis de forstår, hvor jeg gerne vil hen, så er der også mange opgaver at hente, så jeg vil gerne være fair. Men jeg kan også mærke, når jeg udvælger en samarbejdspartner – de skal lægge nogle ekstra timer, de skal ofre sig en lille smule, for det var sådan jeg selv kom til dér, hvor jeg er nu. Hvis jeg kan mærke, at de har den gejst, så ved jeg også, at de er der som en del af mit team den dag det ikke går så godt. Jeg gør et stort nummer ud af, at gøre det en lille smule umuligt, eller en lille smule svært for mine samarbejdspartnere, og hvis de tager det med opløftet pande, så ved jeg, at de er de rette. Jeg har et eksempel med en samarbejdspartner som jeg arbejde sammen med i et halvt år. De viste sig at være rigtig gode, og de løste nogle projekter, men jeg kunne også bare se at på den lange bane, så talte de et andet sprog end det, vi talte i min virksomhed, og på en lange bane, så kunne det bare ikke bære, og endte med, at vi også opsagde samarbejdet med dem. Fordi jeg også har min menneskelige side, og det ikke kun handler om kolde kontanter, så gik det mig så meget på, hvorfor det her samarbejde ikke fungerede, at jeg ligesom gerne ville fortælle dem, hvad var det der var årsagen til, at vi ikke skulle samarbejde. Jeg endte med at skrive ikke bare en mail, men jeg satte mig ned og skrev et langt brev til dem – det er to unge gutter, venlige typer – der var ikke så meget dér – for at forklare, hvad det var, jeg syntes de havde fejlet, i forhold til, hvad jeg havde forventet. Der er jo ikke én sandhed – de havde nogle andre forventninger til det samarbejde end jeg havde. Men jeg havde behov for at komme ud med det og fortælle dem det, egentlig i håbet om, at de lyttede noget mere, og at de kom fra vores samarbejde med noget mere i baggagen sådan så de kunne forbedre deres del og i sidste ende blive bedre samarbejdspartnere et andet sted.

Hvad er det for nogle tre egenskaber, man skal besidde som leder?

Jeg tror desværre ikke der kun er tre egenskaber, som er de vigtigste, der er nok rigtig, rigtig mange. Men en af de ting som er rigtig vigtige som leder, det er, at man har den her viljestyrke og at man kan se frem i tiden. Så du kan lede folk i én retning, sådan så de har noget at holde fast i. Især i et start-up eller i en ny eller mindre virksomhed, hvor tingene hele tiden bliver formet løbende på ens vej. Derudover tror jeg det er vigtigt at man har en høj stressfaktor, at man ikke bliver påvirket af stress, for der er mange ting der skal gøres, og man kan ikke nå det hele, og det duer ikke at man bliver for stresset alt for ofte, så man skal kunne kapere det. Så tror jeg det er vigtigt, at man har en meget høj gennemslagskraft, så det du siger, det mener du, og du får sagt det på en så tydelig måde, at folk også forstår det, sådan så du ender ud med et team der arbejder én vej i stedet for i syv forskellige retninger. En anden ting er det menneskelige plan. Du skal kunne forstå folk, du skal kunne se dem i øjenhøjde, og du skal kunne se det fra deres side, hvad er det, for en situation, de står i. Jeg tror hurtigt man som leder kan glemme, at de ikke ser tingene med samme øjne som én selv. At de ting, som er så lysende klare for dig, det står så famlende, dunkle for dem. Hvis man forstår at gøre de ting, som er mystiske, uklare, at gøre dem helt klare for ens kolleger, så kan de også nemmere følge dig, og de synes også at deres arbejdsplads er bedre, og dermed får du også et bedre team som leder. Så hvis man kan få sine kolleger til at få ejerskab, og det er uanset om man sidder i en større virksomhed, en lille virksomhed, et lille team, et stort team – hvis du får ejerskab over det, du sidder og arbejder med, så får du et team der følger dine visioner og følger dig som leder.

Hvilke personer sørger du selv for at sparre med hvis du har behov for at få input om en eller anden form for ledelsesmæssig udfordring?

Jeg er jo heldig at jeg har en far som har været personaleleder i rigtig mange år – 30-35 år. Så han har jo altid et godt råd eller to i ærmet. Men ellers så er det et typisk emne vi har på et bestyrelsesmøde, hvor folk også ofte er ældre end én selv, og på den måde kan komme med nogle gode råd omkring det at lede flere personer. Jeg husker at én fra bestyrelsen sagde ‘Toke, på et eller andet tidspunkt, så skal du sådan set ikke lave det, du er vant til, du skal bare bruge din tid på at lede folk’. Så sagde jeg ‘jamen, jeg vil sådan set også udvikle produkterne’. Men han fik ret, når virksomheden er over ti mand, så bliver det lige pludselig mere personaleadministration og lederskab, end det egentlig bliver konkrete opgaver, du skal fylde ud. Så det jeg også oplever, når jeg er i Danmark, og er på det danske kontor, så lige pludselig laver jeg ikke nogen ting andet end at få de forskellige personer til at spille sammen. Men de konkrete opgaver jeg skal lave, det er altså efter lukketid og i weekenderne. Så når en virksomhed bliver over ti mand, så handler det om at lede, så handler det ikke om, at lave alle mulige andre ting, som man måske i virkeligheden synes er sjovere. Men alt skal jo laves på en eller anden måde, så man må også tage sig selv i at lave nogle ting som ikke altid er så sjove, og så prøve at se lidt længere frem i perspektivet.

Hvad gør du selv, for at fokusere maksimalt på dagens arbejdsopgaver?

En af de ting, som fungerer rigtig godt for mig, fordi jeg har så mange forskellige arbejdsopgaver, det er at systematisere dem i et Excel-ark eller i listeform i et Word-ark, det behøver ikke at være så kompliceret -og så få værdiansat de her forskellige opgaver man løser: hvilke er vigtigst, hvilke skal prioriteres her i dag, de kan ikke vente, og så prøve at få fastsat, hvor lang tid skal jeg egentlig bruge på at få løst de her opgaver. Og så ellers bare starte fra en ende af. Og så er det altid sådan, at når man sidder alene i et lukket rum, så når man mere end på et åbent kontor hvor man lige pludselig er blæksprutte. Så hvis man kan placere sig fysisk et sted, hvor der ikke er så meget trafik med alle mulige, der fiser frem og tilbage, så når man også mere.