Det lyder modstridende, at man både arbejder igennem og samtidig er far – i hvert fald en god far og en god kæreste. Jeg arbejdede 70-90 timer ugentlig, før jeg fik min søn, Ford. Derefter arbejdede jeg den første tid kun 50 timer, som altså svarer til deltid for mig. Det er ikke, fordi det skal lyde, som om jeg praler med, hvor meget jeg arbejder, men for at man forstår, at selvom man stadig arbejder meget i manges øjne, så er det altså kun godt halvdelen af det, som jeg plejer – det giver en eller anden tomhed, og det er ekstra svært at nå det hele, lige som man må acceptere, at nogle ting tager lidt længere tid, eller at andre må overtage ens opgaver i denne periode.
Nu er det første år gået, og jeg skal tilbage på fuldtid, og det gør jeg, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi min kæreste er ekstremt forstående og large. Man kan ikke have et liv som ambitiøs og hårdtarbejdende iværksætter, hvis ikke hjemmefronten er gearet til det. Der er mange måder at være iværksætter på, men hvis man lever, som jeg gør, hvor arbejdstiden er langt over normalen, så kræver det nu engang ekstra forståelse fra ens kæreste/hustru. Her er min kæreste helt igennem fantastisk, for hun giver mig ofte den plads, som mit arbejde kræver. Nu kan det lyde rosenrødt, men selvfølgelig er der tidspunkter, hvor det alligevel bliver for meget, at jeg arbejder så meget, men nu kommer vuggestuetiden os i møde. Det giver noget mere plads til, at Sofiya, min kæreste, også får sin egen tid tilbage.
Hvordan gør man det som far?
Lige inden jeg rejste til Spanien, stak Nicolai Klingenberg forbi mit kontor og kørte rundt i indre København. Det blev et interview på 10 minutter, som du kan se her:
Som du kan høre, så er rutiner det første år nødvendige, det var de i hvert fald for os. Det gav en fast ramme og gjorde, at tingene kunne glide nemmere. Det betød, at min kæreste vidste, at jeg var på arbejde fra 9 til 18, men også, at jeg var hjemme på faste tidspunkter. I det første år havde jeg derfor heller ikke computer med hjemme. Min telefon blev dog altid i lommen, så lidt mails blev der tjekket og svaret, lige som hvis der var vigtige opkald i sigte.
Jeg har aldrig rigtig, rigtig fri
Selvom man rigtig gerne vil lade sit arbejde ligge, så kan jeg ikke. Nogle gange er der opkald eller situationer, som bare gør, at jeg bliver nødt til at være på – også når jeg er hjemme. Det hjælper heller ikke, at jeg har virksomheder i USA, hvor folk først står op 9 timer senere end i Danmark. Det er altså en svær ting at være sammen, når vi er sammen, for inderst inde vil jeg gerne være med min familie, når jeg er hjemme, men hvis en medarbejder er kørt over eller har brug for sparring, så tager jeg telefonen.
Så kan man begge dele?
Man kan, hvad man vil, men det er klart, at eftersom jeg arbejder meget, ser min hverdag anderledes ud, end hvis jeg havde et 8-14-job. Min far kom ofte sent hjem og arbejdede, når vi børn var lagt i seng, men han har altid været der for mig, så kvalitet vil for mig altid stå over kvantitet. Og så tror jeg selv på, at hvis man viser sin kærlighed til sine børn, så tæller de ikke de timer, man er sammen, men de vigtige øjeblikke, som man skaber sammen.
Mange hilsner
Toke Kruse
