Jeg er blevet spurgt om, hvordan man forholder sig til konkurrenter inden for regnskabsprogrammer, som der er kommet flere og flere af, lige siden jeg lancerede Billy i august 2011. Det korte svar er, at vi fortsætter med det, vi hele tiden har gjort: at udbyde Danmarks letteste regnskabsprogram (hvilket i øvrigt også er vores slogan).

Opfindsomheden i branchen har været relativt begrænset, både før og efter vi kom på markedet. Selvom du måske i dag tager for givet, at det er let at finde rundt i et regnskabsprogram, var tingene væsentligt anderledes før. Nu er et let regnskabsprogram blevet den nye standard, og derfor har vi i Billy også spillet på flere tangenter end blot at være lette. Kernen i vores arbejde er, at vi hele tiden arbejder på at skille os ud. 

Den nyeste funktion gør os unikke for en tid

billy-kortbetaling

Likviditet er for mange af os selvstændige vigtigere end en fast lav rente i banken. Derfor har vi i Billy introduceret betaling med kreditkort på de fakturaer, som vores brugere sender til deres kunder. Det koster et mindre gebyr, når din kunde betaler sin faktura med kreditkort, men omvendt får vores brugere hurtigere deres penge. Vores undersøgelser og erfaring fra andre brancher viser, at jo flere betalingsmuligheder kunderne har, jo hurtigere betaler de, eller jo mere køber de. Det kommer altså både dine kunder og dig til gode.

Hvordan holder man konkurrenterne i skak?

Billy er først med en så simpel betalingsløsning, fordi vi vægter innovation højt, ligesom vi gør en dyd ud af at være de første. Der går sikkert ikke lang tid, før konkurrenterne går i vores fodspor, det har de gjort før… 🙂

Men hvordan holder man egentlig sine konkurrenter i skak, og hvordan forholder man sig i det hele taget til dem? Det bedste råd, som jeg kan give, er, at du skal sørge for at være unik og skabe et produkt, der ikke er som de andre. Dermed ikke sagt, at dine konkurrenter ikke kopierer dine gode idéer – det gør de – men du vil hele tiden være på forkant, og når dagen er omme, er der to forskellige virksomheder, fordi man som oftest alligevel går op i forskellige ting eller bare har forskellige målgrupper.

Men hvad gør Billy så forskelligt fra de andre regnskabsprogrammer?

1. Vi har et af markedets billigste regnskabsprogrammer i forhold til funktionalitet og service. Helt ned til 99 kr./md. for alle funktioner og ingen begrænsninger – det er billigt!

2. Vi har support alle ugens 7 dage på både telefon og e-mail.

3. Vi har et fuldt åbent og brugervenligt API i form af vores App Store, der gør det let at integrere med andre programmer.

4. Og vores brugeres kunder kan nu også betale med kreditkort.

Du får med andre ord en stærkere profil, hvis du slår på flere tangenter, end hvis du blot har én ting, du gør bedre.

Jeg håber, at du kunne blive inspireret til, hvordan du kan holde dine konkurrenter fra døren.

God dag!

Mange hilsner
Toke Kruse

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

One Comment

  • Tina Jonasen siger:

    SÅ enig med dig Toke!!
    – hvis ikke, så ville min virksomhed jo heller ikke – hovedsageligt – bruge, og anbefale Billys regnskabsprogram !!
    Som du jo – udemærket – ved, har vi, desværre – ikke aktier i Billys 🙁
    Men, med mere end 30 års erfaring i branchen, så må vi alligevel indrømme, at I er DEN virksomhed som vi – hellere end gerne – ville investere i (udover Facebook 😉
    Så, uanset – ER vi nødt til at gi jer den bedste “gratis anbefaling/reklame” – idet vores førsteprioritet jo altid er;
    det bedste for vores klienter – især; iværksættere, startups og mindre virksomheder !!
    Og det er Helt Klart jeres online bogførings-, fakturerings- og økonomistyrings-program!!
    PS:
    et par aktier modtages stadig med glæde (ingen tvivl en go investering – så sig til, Inden, I går på børsen, please 😉

Leave a Reply