Kl. er 6.00, da mit vækkeur ringer. Jeg står op, tager en kasse under den ene arm og en stor roll up under den anden.

Alt sker inden for en radius af 1 kilometer, når det gælder de største teknologiske nyheder. Det handler dog ikke kun om de store etablerede virksomheder, men også om virksomheder som fx Billy’s Billing. I over to år har jeg ventet på denne dag, for vi er endelig klar med den amerikanske version af vores regnskabsprogram. Få her årsagen til, at DU skal rejse ud af Danmark med din teknologi-idé i stedet for at blive hjemme i Danmark.

Interview i Berlingske

I forbindelse med vores tilstedeværelse på TechCrunch Disrupt i år interviewede Berlingske mig, og de fremhævede nogle af de ting, jeg sagde:

1. USA er 50 gange større end det danske marked.

2. Er du til stede i det amerikanske, kan du lettere indgå partnerskaber.

3. Vis flaget, hvis du vil blive set.

photo (7)

Du kan læse artiklen her: http://www.business.dk/vaekst/ivaerksaetter-i-usa-hvor-er-danskerne

Det magiske område

San Francisco er det magiske område for teknologiske virksomheder. Det er det sted i verden, hvor koncentrationen af investorer, softwarevirksomheder og iværksættere er højst. Det giver samlet set en magisk atmosfære, som du ikke finder andre steder.

Som fremhævet i interviewet er der alle de rigtige byggeklodser, som er med til at gøre din succes mange gange større, fordi du simpelthen er på et større marked med større samarbejder, flere kunder og flere penge.

Du skal prøve det selv for virkelig at kunne mærke magien og energien. Så jeg må runde af og sige: Hvis du vil ud over de danske grænser, så tag med til TechCrunch Disrupt næste år, og kom ud til de helt store virksomheder!

Vi ses ”over there”!

Toke

Stifter af Billy

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

6 Comments

Leave a Reply