Danskerne synes, at det er i orden at kopiere Johans lakrids, men ikke Arnes æg!

Det her blogindlæg bliver lidt anderledes end dem, jeg plejer at skrive. Det lægger op til debat, så jeg håber, at du tilkendegiver din mening om kopiering af andre folks arbejde og idéer. Jeg skrev egentlig dette blogindlæg en måned før mit seneste blogindlæg om Jensen’s Bøfhus, som dags dato har fået knap 80.000 besøg og over 100 kommentarer. Det følgende blogindlæg er derfor højrelevant for danskerne, og især iværksætterne skal tage stilling til, hvilken side de vælger: Skal vi kopiere hinanden, eller skal vi opfinde nye ting?

Min egen historie er uinteressant, derfor vil jeg tale om lakridser

Jeg har selv været part i kopisager og siddet på begge sider af bordet. Derfor kan jeg sagtens sætte mig i begge parters sted. Kopierer vi hinanden, ender vi med Kina-tilstande, hvor nyudviklingen går i stå, og vi får et samfund uden regler (Se her to eksempler på kopiering Burberry, Lego, som blot er toppen af isbjerget), hvor danske virksomheder ikke kan lancere deres egne varemærke- eller designbeskyttede produkter, fordi kineserne har købt retten til deres varemærker eller registreret designrettighederne, før danskerne nåede til Kina. Nu kommer jeg fra software-branchen, og det kan for mange være svært at sammenligne; ”hvilket program ligner en andens program mest, og hvem kom først?”. Derfor har jeg taget udgangspunkt i noget, som alle kan forholde sig til: æg og lakrids!

Det er vel okay at kopiere et lakridsfirma

Danskerne elsker lakrids – rigtig meget lakrids. Så fik en ung iværksætter en god idé: at lave endnu lækrere lakridser leveret i lækker, specialdesignet emballage. Idéen var så god, at jeg ser flere og flere kopiprodukter på de danske hylder, og det synes jeg ikke er i orden. Hvorfor? 1. Vi skal værne om iværksættere i Danmark. 2. Man kan ikke bare kopiere andres idéer, men må udvikle nye. 3. Store som små virksomheder må respektere hinandens varemærker.

Lad os tage hul på lakridshistorien, som begynder i Irma

Jeg står i Irma og øjner en lækker lakridsemballage. Jeg antager, at det må være de omtalte Bülow-lakridser, for jeg kan kende dem på emballagen. Da jeg kommer ud fra Irma og smager lakridserne, er det til stor skuffelse ikke de kendte lakridser, men derimod Irmas egne, hvis emballage er kopieret efter Bülow-lakridsæsker. Irma gør ellers normalt alt korrekt – senest har de besluttet, at de ikke vil sælge produkter med burhønseæg, og de må siges at være kendte for god adfærd på alle mulige måder. Det kan ikke siges, at de er helt alignet, når det gælder lakridsemballage. Men det er ikke kun Irma, som er galt på den, for Netto har med Karlsens Krydderier også kopi-lakridsemballage, og det er endda kun et lille uddrag af de danske virksomheder, som har kopieret en iværksætters lakrids-mesterværk. Så nej, det er ikke kun i Kina, man bliver kopieret – det foregår også i selv velansete danske virksomheder.

Hvor går grænsen?

Selvfølgelig skal vi lade os inspirere af hinanden, så vi sammen kan skabe bedre produkter, men når inspirationen går så tæt på, at man som kunde kan tage fejl af produkterne (som jeg gjorde i Irma), så er man gået for langt. Selvfølgelig kan man ikke have retten til at producere lakrids eller benytte sig af alm. emballage, men enhver kan jo se, at de har kopieret en god idé. Lad mig komme med nogle gode sammenligninger af de forskellige kopivarer, så du med dit blotte øje kan se de slående ligheder: Tekst til billedet ovenfor: Netto har endda farvet ”A” som de er på Bülow-æsken. Ligesom størrelsen og formen på æsken er fuldstændig identisk! Der er da ikke noget at sige til, at man som forbruger ender med de forkerte produkter i indkøbskurven.

Nu havde vi for nogle uger siden sagen om ”Jensen’s Bøfhus” vs. ”Jensens Fiskerestaurant”. Der var i hvert fald 100.000 danskere, som syntes, at det var helt i orden at bruge en anden virksomheds varemærke (lad det nu ligge..). Men i denne sag kan man måske bedre forholde sig til det? Nu er det nemlig den lille, som bliver kopieret af den store. Måske du ikke helt kan følge mig, så lad mig nævne et af danskernes favoritvaremærker: Arne Jacobsens stil-ikon ”Ægget”!

Hvad med, at vi begynder at kopiere æg?

Hvordan ville danskerne se på det, hvis vi alle sammen gik i gang med at kopiere Arne Jacobsens ”Ægget” med ekstremt små designændringer? man kan vel ikke have eneretten på at lave en rund stol, som er formet som et æg? Jeg kan love dig for, at så ville danskerne hoppe op af stolen. Nej, dét må man ikke! Det er jo klassisk dansk design, og den kender vi jo alle osv. Det kan lyde pudsigt, men det er lige så slemt at kopiere en lakridsemballage, som det er at kopiere en lænestol. For fælles for dem er, at der ligger mange timers arbejdskraft i udvikling af produktet, det er en iværksætters gode idé, og så må man respektere andre folks opfindelser; det er deres rettigheder. Loven tager kopiering af produkter så seriøst, at der gives op til 6 års fængsel for at kopiere danske designklassikere, således som det blev beskrevet i Berlingske Business. Jeg har undladt at diskutere forskellen mellem varemærkeret og designret, da det i den konkrete sag om lakridserne ikke burde være tvivl om, at der er virksomheder, som snylter og udnytter Bülow Lakrids’ æsker.

Boykot eller ej, kopisterne må seriøst tænke sig om en ekstra gang

Forbrugeren burde boykotte kopi-lakridserne og bakke op om de originale i stedet. Og så vil det klæde de mange store lakridsproducenter og forretninger i Danmark at opfinde deres egne lakridsemballager og i øvrigt betale kompensation til iværksætteren, som har måttet se sin idé kopieret og udvandet så grelt og så mange gange, at det gør ondt i mit iværksætterhjerte. Her kan man tale om, at Johan er oppe i mod Goliath repræsenteret ved blandt andet Irma, Netto og nå ja alle de forbrugere, som køber kopi-varerne. Hvor går din grænse? Toke Kruse