Det er menneskene omkring dig, der kommer til at afgøre, om du får succes på den allerstørste klinge, nemlig supersucces. Supersucces er, når du sælger din virksomhed til over 100.000.000 kr. Her i blogindlægget slår jeg fast, én gang for alle, at uden superteamet udebliver supersuccesen.

Succes er forskellig fra person til person

Succes er rigtignok ikke kun én størrelse og har ikke kun én form. Succes handler om de mål, man selv sætter sig, og hvis det lykkes at nå dem, har man succes. I den simple udgave betyder succes jo blot ‘gennemførelse’ (to succeed på engelsk) af noget, og da du selv opstiller rammerne for, hvad du gerne vil nå i mål med, bestemmer du altså også 100 % selv, hvad succes er for dig. Du kan derfor sagtens få almindelig succes, hvis du sætter dig nogle lette mål, som ikke i sig selv kræver, at du har superteamet.

Hvis du vil op i den anden ende af skalaen og sælge din virksomhed til over 100.000.000 kr., så kommer du ikke uden om, at du skal bruge rigtig, rigtig meget tid på at sammensætte et særligt team af folk. Du kunne måske tænke, at hvis produktet er godt nok, så sælger det sig selv – men det gør det sjældent, og hvis det gjorde, hvem har så bygget det bedste produkt? Mennesker. Det kan ikke understreges nok, at teamet er det absolut vigtigste for en supersucces. Uden de rette personer med den rette arbejdsmoral kommer du ikke i mål. Hvis du skal nå til supersucces, skal du vinde en kategori i en branche igennem heftig vækst og et overlegent produkt. Hertil kræver det, at du sammensætter det absolut bedste team.

Hårdt arbejde og høj arbejdsmoral

Når du har samlet de rette personligheder med de rette faglige kompetencer, bliver næste fase på vej til supersucces, at teamet arbejder igennem og hen imod et fælles mål. Det er din opgave at motivere teamet, sørge for, at processerne strømlines, og at arbejdsopgaverne udføres af de rette på teamet.

Derfor: Har du været kritisk nok med dit team?

Eftersom det handler om mennesker, hyrer man også i en vis udstrækning med følelser, kemi og intuition. Det kan være godt og skidt. Man kan ende med at hyre et team, som er en kopi af en selv, eller man kan fravælge mennesker, som man synes er for anderledes. Det bedste team er diversificeret, så der lægges vægt på forskellige styrker, og personerne kompletterer hinanden. Overvej derfor, om dit team er sammensat af dine egne kompetencer eller af andres.

God kamp!

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply