Savner du en rød tråd i din investorpitch til en businessangel, eller er du i tvivl om, hvorvidt du har de essentielle punkter med, så download den gratis skabelon og øg mulighederne for at hente penge ind i din virksomhed.

Hvorfor give noget væk gratis?

Hvad er min baggrund for at ville give et sådant slide-deck væk gratis? Jeg modtager ufatteligt mange iværksætteridéer i alverdens formater. Nogle skriver lange mails, andre skriver én linje, og nogle få rammer den lige i røven! Nu skal det være nok med dårlige præsentationer af gode idéer. Derfor har jeg sat mig for at udrydde problemet, som ofte gør, at iværksættere og startups aldrig når igennem nåleøjet til den kritiske businessangel og potentielle investorer. Vil du have den gratis skabelon, kan du downloade den her:

knap-download-gratis

Du øger din mulighed for at rejse penge fra en businessangel til din virksomhed

Brug min skabelon, der indeholder de ti vigtigste områder i en investorpitch, og øg mulighederne for funding og penge til din idé/virksomhed. PowerPoint-præsentationen er gratis og indeholder de følgende essentielle områder, som alle gode idéer bør beskrive, hvis man vil opnå succes, når man pitcher. Skulle du ønske at sende din idé til mig, så sørg som minimum for, at din præsentation lever op til punkterne i øvrigt.

Oplist de 11 essentielle punkter her:

1. Problemet eller udfordringen.
2. Teamet bag virksomheden.
3. Idéen/konceptet, herunder unikke faktorer i forhold til dine konkurrenter.
4. Roadmap, som beskriver den løbende produktudvikling, og hvor langt produktet er.
5. Markedet og tendenserne inden for dit område.
6. Konkurrenter i markedet og hvor du placerer dig i forhold til dem.
7. Data, fakta, herunder evt. proof of concept, der underbygger din plads i markedet.
8. Budget med historiske og forventede indtægter samt løbende udgifter.
9. Skalerbarheden og størrelsen af investeringen, der stemmer overens med budgettet.
10. Go to market-strategi og hvordan investeringen investeres.
11. Valuation, risiko og ejerandele.

Problemet er driveren for enhver investorpitch. Derfor skal du altid holde dig selv op på følgende: ”Er problemet stort nok til, at kunderne vil betale for at få det løst og benytte sig af produktet?”.

Sørg for, at du har et unikt produkt og kan placere din idé blandt konkurrenterne i markedet, så din value proposition fremgår helt klart. Brug gerne en matrix, hvor du stiller modpoler op over for hinanden. Fx let vs. svært og dyr vs. billig.

Gør præsentationen til din egen

Der er ikke to idéer og teams, der er ens, så sørg for at sætte dit eget præg på præsentationen. Den skal komme fra dig, og du skal sikre dig, at du brænder igennem som afsender. Rækkefølgen på slides kan variere. Hvis du har et stærkt team, som underbygger, at andre tror på din idé, så placer det først i præsentationen. Hvis du har et ungt team, så placer det til sidst i præsentationen.

Held og lykke!

Toke

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

5 Comments

Leave a Reply