Det kræver muskler at være succesfuld iværksætter, det kræver muskler at søsætte 15 startup virksomheder – og det kræver muskler at foretage et vellykket exit. Og jeg har faktisk flere muskler tilfælles med Arnold Schwarzenegger, end man umiddelbart skulle tro.

Når jeg taler om ’muskler’, taler jeg naturligvis ikke i størrelsesordenen 1:1 med ’Mr. Terminator’ himself. Men Arnold og jeg har ’store bøffer’ tilfælles, når det handler om vilje, dedikation og dét at være villig til at arbejde lidt hårdere (i nogle tilfælde en hel del hårdere) end konkurrenterne.

Jeg er ekstremt inspireret af personer, der udviser den grad af dedikation, der skal til for at nå deres mål. Det er noget, jeg tydeligt genkender i mig selv – og derfor er Arnold Schwarzenegger én af mine inspirationskilder.

Exit er som en skilsmisse

Jeg besøgte forleden Aalborg Universitet, hvor jeg holdt et foredrag om ’Det perfekte exit’. Dét at eksekvere et vellykket exit kræver også muskler – mentale muskler. Jeg har foretaget mange exits, og ved derfor, at man bør have masser af tålmodighed – og i starten slet ikke fokusere på en exit-strategi.

På dén måde kan man sammenligne et exit med en skilsmisse. Fordi den dag, man gifter sig, overvejer man jo heller ikke en skilsmisse-strategi. Eller – forhåbentligt ikke…

Det er bare én pointe, jeg har taget med mig om exits. Og som indgik i mit foredrag på Aalborg Universitet. Hér talte jeg blandt andet også om:

  • Hvor lang tid det tager mig at forberede et exit
  • Hvordan jeg leder min virksomhed op til et exit
  • Hvorfor jeg valgte at sælge alt, hvad jeg ejede – og købte en one-way ticket til USA
  • Hvorfor jeg ser ’get your hands dirty’-tilgangen som afgørende for succes
  • Hvordan jeg bærer mig ad med at ’starte småt – og slutte stort’

Se et sammendrag af mit foredrag hér (varighed 15 minutter). Der er masser af værdiskabende tips og tricks.

God fornøjelse!

 

Hvis du kun har 2 minutter – se denne trailer, der highlighter nogle af mine pointer fra foredraget.

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply