TV 2 News har i et eksklusivt og personligt interview afdækket nogle af de (mange) lavpunkter fra min karriere, jeg har haft – og stillet skarpt på, hvordan andre kan lære af de knubs, jeg har taget imod.

De fleste forbinder mig med succes. Store exits med mange millioner. Porsche med eget logo. Og at jeg er aktiv i samfundsdebatten.

Men-men-men…

Da jeg kort før jul satte mig ned i TV 2 News’ studie, og lod mig interviewe som led i programserien ’Min første million – sådan bliver du iværksætter’, havde jeg som sædvanligt meget på hjerte. Men fremfor alt dette:

Jeg har fucket op! Big time! Igen og igen. Og på bemærkelsesværdigt mange måder. Det har ført til adskillige lavpunkter i min karriere.

Hvis du vil se mig fortælle om mine lavpunkter, er hér et link til indslaget på TV 2 News “Min første million – sådan bliver du iværksætter“. Adgang til interviewet kræver, at du opretter dig som bruger. Hvis du følger ovenstående link, kan du få 30 dages gratis abonnement.

Gør som mig – fuck op og rejs dig op igen!

At have været i gang med iværksætteri i så mange år, som jeg har, har altså givet mig en masse erfaring. Ikke mindst i kraft af de gange, jeg har kvajet mig, ramt et lavpunkt – og rejst mig igen. Jeg begår stadigvæk fejl, men jeg er blevet knivskarp på mange af de fuck-ups, der i tidens løb har ført til lavpunkter.

Vil det så sige, at du skal ’play it safe’ og ikke dumme dig? Overhovedet ikke! Hér vil jeg gå helt modsat og tværtimod råde dig til at fucke en hel masse op. Du har også brug for dine lavpunkter. For læringen er afgørende for din senere succes. Og don’t kid yourself – du kommer til at begå fejl. Heldigvis. Risikovillighed er lig med fejl. Men dine fejl er dine fejl. Mine behøver du selvfølgelig ikke begå. Så du kan jo skæve til ét af mine tidligere blogindlæg, der netop handler om fuck-ups, jeg har begået – og hvordan man undgår dem.

Smooth sailing – NOT!

Det er nemlig en udbredt misforståelse, at vejen til succes er ’smooth sailing’. At det blot handler om at få en god idé, og så er det lidt ligesom at sidde i Las Vegas og hive i en énarmet tyveknægt – så vælter pengene ned i skødet på dig. Jeg har aldrig prøvet at vinde en stor million-gevinst i Lotto, men jeg tænker, at det nok er på den måde. At du bliver rig fra det ene øjeblik til det andet. Sådan er det ikke som iværksætter. Det er en lang proces, og du skal kunne sætte pris på processen. Det har taget mig knapt 20 år at komme dertil, hvor jeg er nu: Hvor jeg er god for mere end 100 millioner kroner. Og for mig er vejen dertil en langt større tilfredsstillelse end pengene i sig selv. Dét vil JEG ikke bytte for noget. Jeg kan nemlig se tilbage på min vej til succes som et forløb af gode idéer, dårlige idéer, samarbejde med fantastisk dygtige mennesker, udlandsophold i bl.a. USA (San Francisco i fire år), læringsprocesser, opture, nedture – og store private omkostninger.

Et nødvendigt skridt mod succes – erkend dine svagheder!

Hvis du skal have succes som iværksætter, skal du være indstillet på at arbejde benhårdt. Du skal være villig til at risikere, at det hele går galt. Det har jeg aldrig gjort nogen hemmelighed ud af. Du skal også acceptere, at dit arbejde fylder så meget, at det også vil kræve ofre. Der er simpelthen nogle ting, du bliver nødt til at nedprioritere – eller ligefrem fravælge. Sådan har det bestemt også været for mig. Jeg har arbejdet sindssygt meget, og jeg har også fået meget ud af det. Men der er da helt sikkert også nogle steder, hvor jeg nu kan se, at jeg kunne have gjort tingene på en anden måde. Det har jeg lært meget af. Og det har også medført lavpunkter i min karriere. Så det er en anden læring, man skal tage med sig – du skal også kunne erkende, hvor du har dine svagheder. Og så skal du sørge for at komme til at arbejde med nogle dygtige mennesker, der kan hjælpe dig dér. Det er helt afgørende for din succes, at du kan sætte dit team rigtigt sammen.

Vi ses på TV 2 Play.

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply