Vi danskere drømmer om, at Danmark bliver iværksætterland nummer 1, så vi får flere penge at dele ud af. Men hvis vi ikke er villige til radikalt at ændre på vores iværksættervilkår, skattesystem og regeljungle, vil drømmen aldrig gå i opfyldelse. Det burde sådan set slet ikke være til politisk diskussion og afhænge af politisk ståsted, men et fælles ønske om mere velfærd.

Toke Kruses politiske iværksættermanifest

Efter min mening bør alle politikere gå sammen om at gennemføre de fem nedenstående punkter. Jeg er klar over, at al snak om afskaffelse af topskat, lavere skat og bedre vilkår for medarbejderejerskab af virksomheder for mange mennesker er et uhyre ømt punkt, men ikke desto mindre er debatten pinedød nødvendig:

1. Medarbejderejerskab uden straksbeskatning

Vi skal fjerne straksbeskatning af medarbejderaktier, så skatten i stedet først forfalder, når virksomheden sælges. I dag er det sådan, at hvis en iværksættervirksomhed giver ejerandele (aktier eller anparter) til en medarbejder, beskattes medarbejderen straks af den pågældende andels værdi. Dvs. at hvis virksomheden er 100 mio. kr. værd, og medarbejderen modtager en ejerandel svarende til 1 %, skal den pågældende omgående betale 420.000 kr. i skat. Det er helt urimeligt. For det første skal medarbejderen udrede de penge fra sin privatøkonomi, og for det andet risikerer han eller hun, at virksomheden går konkurs eller senere sælges for et lavere beløb. Konsekvensen er, at medarbejderen tvinges til at frasige sig medejerskab af virksomheden, hvorfor andelen forbliver hos stifteren og investorerne (dem, som samfundet betragter som de rige). I stedet kunne rigdommen være blevet fordelt på flere hænder.

2. Lavere selskabsskat

Lavere selskabsskat giver mulighed for yderligere investeringer i virksomheden. Det siger sig selv, at når en vækstiværksættervirksomhed skal afstå skat undervejs, begrænses væksten. Ganske vist betaler iværksættervirksomheder ikke skat, så længe de har underskud (hvilket ofte er tilfældet de første år), men så snart de virkelig tager fat, vil der ofte også følge et overskud med. I de første vækstår kan det imidlertid kun være i samfundets interesse, at virksomheden geninvesterer pengene snarere end at betale dem i skat. Det er en god samfundsmæssig investering, som vil føre til større virksomheder og flere arbejdspladser.

3. Flad aktiebeskatning på 27 %

Hvis vi indfører en lav aktiebeskatning – især på unoterede aktier og anparter, som ofte er dem, der er relevante for danske vækstvirksomheder – vil flere investere en del af deres opsparing i iværksættervirksomheder. Det vil igen betyde, at flere virksomheder vil vækste. Helt generelt mangler vi i Danmark risikovillig kapital til at underbygge virksomheder, der allerede har bevist deres værd. Selvom adgangen til kapital er blevet bedre de seneste år, følger den ikke væksten og efterspørgslen. Dette betyder dårligere vilkår for iværksætterne.

4. Åbn for udenlandsk it-arbejdskraft

Det er ingen hemmelighed, at Danmark mangler hænder, ikke kun de varme, men også udviklerhænder! Virksomhedernes utallige ubesatte it-stillinger betyder, at vi går glip af indkomstskat og vækst i produktudvikling. Desuden bruger virksomhederne enorme ressourcer i forgæves forsøg på at besætte disse stillinger. Alt dette begrænser væksten. Det burde derfor være indlysende, at vi skal byde højtuddannede og deres familier velkommen til Danmark, hvis de på forhånd er sikret job, betaler skat og helt generelt ønsker at bidrage til vores vækst.

5. Afskaf topskatten – den er usund

Debatten om topskatten er for længst blevet en ørkenvandring i floskler om, at den rammer ”de rige” og gavner de fattige. Men det er og bliver en skrøne. For det første udgør topskatten kun ca. 15 mia. kr. af det samlede, årlige skatteprovenu på ca. 1.000 mia. kr. Altså under 2 % af statens skatteindtægter. For det andet er topskatten til skade for hele samfundet. Iværksættere kan sætte deres egen månedsløn ud fra topskattegrænsen, nemlig ca. 45.000 kr. Hvis ikke topskatten fandtes, ville mange øge deres egen løn og dermed betale mere i skat. Selv den mest glødende kommunist må kunne se fornuften i det. Desuden ville iværksættervirksomheder ikke være tvunget til at betale så eksorbitant høje lønninger til f.eks. it-specialister, hvis ikke disse skulle betale topskat – men lønmodtagerne ville vel at mærke have den samme sum udbetalt. I stedet ville virksomheden kunne opbygge en større likviditet – som er vigtig for enhver iværksætter – og flere penge ville komme ud at arbejde.

Sund fornuft

Det er ganske enkelt sund fornuft at sætte ind på ovenstående fem områder, hvis man gerne vil gøre Danmark til iværksætterland nummer 1 og høste de efterfølgende frugter. Vi vil få flere iværksættere i alle aldre, mere risikovillig vækstkapital og et større afkast i form af flere arbejdspladser. På sigt betyder det øgede skatteindtægter og et stærkere fundament for, at iværksættere vækster.

Sammenfald med iværksætterudspillet fra Liberal Alliance 2019

Mit politiske iværksættermanifest falder sammen med Liberal Alliances iværksætterudspil, der ligesom mine tiltag skaber vækst, flere penge at dele ud af og alt i alt et rigere Danmark for alle samfundslag.