Vinderen bliver Mikkel Korsgaard Clement. Jeg har valgt Mikkels forslag, fordi emnet ”At vælge de rigtige samarbejdspartnere” er noget, som interesserer mig, og som er relevant i forlængelse af et samarbejde, der tog en drejning efter 8 års gode stunder.

I blogindlægget vil jeg lægge vægt på de ting, som jeg indgår samarbejde ud fra, ligesom jeg også vil understrege, hvilke karakteristika man skal være ekstra opmærksom på at undgå, når man skal starte virksomhed sammen med andre.

Arbejdstitlen bliver derfor: ”Undgå at samarbejde med en freerider-businesspartner”

I min bog A Players kan du læse om de vigtigste ting, når du ansætter. I blogindlægget vil jeg skrive om mine personlige erfaringer med, hvad konsekvensen kan være, hvis du samarbejder med de forkerte.

Derfor blev det ikke jer andre…

Selvom jeg godt ved, at det altid er sjovt og interessant at forholde sig til krigen mellem Billy og Dinero og ikke mindst mellem Martin Thorborg og mig, så fylder det ikke i min dagligdag, og jeg behøver ikke et helt blogindlæg til at beskrive, hvordan du skal forholde dig. Det er nemlig meget simpelt: Lad dig ikke styre af dine konkurrenter, hvis du vil være den, som kommer først i mål.

Hvis du gerne vil læse om differentiering, kan du med fordel læse min bog Grandma’s Secret Recipe. Heri kan du samtidig læse om, hvorfor det ikke nødvendigvis er en fordel at være first-mover.

Der er også flere, som har foreslået blogindlæg om USA, men derom har jeg allerede skrevet ufattelig meget. Hvis du ikke allerede har læst det, kan du se følgende indlæg:

Sådan er det at være iværksætter i USA som dansker

Toke Kruse om at flytte til USA 

Det klassiske iværksætter-road trip fra San Fransisco til Silicon Valley

Der er også mange, som har foreslået mig at skrive om, hvordan jeg startede, og om, hvordan jeg er kommet dertil, hvor jeg er i dag, samt endelig om, hvilke fejl jeg har begået. Også dette har jeg allerede beskrevet i utallige blogindlæg. Du kan bl.a. læse disse:

Fra lille dreng til regnskabskongen af Danmark 

Toke Kruse om Succes og fiasko

Min største fiasko var at smøre madpakker til de mindste

Afslutning

Grundlæggende er jeg iværksætter, fordi jeg synes, at det er sjovt, og ikke fordi jeg skal tjene en hulens masse penge. Det er klart friheden, som er min største driver, og dertil kommer så rejser, biler og ikke at skulle vende hver eneste krone, når jeg får lyst til at købe noget nyt.

Tusind tak til alle, som har skrevet en kommentar. Jeg håber, at du – også selvom du ikke vandt – vil læse med, når jeg om en uge skriver om at indgå samarbejde med de forkerte typer.

Mange hilsner

Toke Kruse

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply