Konkurrence er sundt og gør dit produkt bedre, men hvor går grænsen, og hvordan håndterer du dine konkurrenter?

1. Det handler om at have det bedste produkt og blive set

Hver dag støder du på konkurrence eller konkurrenter, som bliver inspireret af dig. Det bedste våben, du har, er ikke en megafon, men at have det bedste produkt og nå ud til flest mulige mennesker med dét budskab.

2. Størrelsen gør en forskel

Hvis dine konkurrenter er større end dig, kan du overveje at bruge dem som en del af din marketingkanal. Er de mindre end dig, bør du ignorere dem. Og hvis I er lige store, er det op til dig at vurdere i den enkelte sag, hvad du skal vælge.

3. Undgå at miskreditere dine konkurrenter

Undgå at tale negativt om dine konkurrenter, men træd også i karakter, hvis en konkurrent går dig i bedene – der kan du ikke bare stå og se til fra sidelinjen.

4. Vær kvikkest

Konkurrence handler om at være kvikkere end sine konkurrenter og ind imellem være hurtig på aftrækkeren. Men det handler også om at bakke sit produkt op med fakta. Lad derfor dine kunder og fakta om dit produkt tale din sag. Det giver den største respekt og det bedste afkast på den lange bane. Derudover skal du altid holde dig inden for lovens grænser og gøre en dyd ud af at dyrke fair konkurrence.

5. Hvor går grænsen for at kopiere i Danmark?

Generelt har jeg ikke mødt nogen, som synes, at der er noget galt i, at man kopierer et regnskabsprogram – det er åbenbart et så kedeligt produkt, at folk er ligeglade (dermed ikke sagt, at det er lovligt). Men hvad nu, hvis jeg kopierer Arne Jacobsens stol Ægget? Tag du et smut forbi Kina og bestil et par æg med hjem og forsøg at åbne en fysisk butik, der sælger kopistole. Jeg skal love dig for, at de fleste danskere forarges og blegner. For lige dét produkt skal man ikke så meget som komme i nærheden af at kopiere.

6. Konklusion

Konkurrence vil altid være til stede, og det styrker dit produkt og kendskab i markedet. Du kan godt ignorere konkurrence til et vist punkt, men vær heller ikke bange for at træde i karakter, hvis en konkurrent træder over grænsen. Og ja, vi har loven – fx må du ikke miskreditere dine konkurrenter eller overtræde ophavsretten, men reglerne på området er omfattende, så brug din almindelige, sunde fornuft, og så er du godt på vej.

God konkurrence derude! 🙂

Mange hilsner

Toke Kruse

– stifter af Billy.

Ps. Har du selv oplevet at blive kopieret, og hvad gjorde du ved det?

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

4 Comments

  • Anders siger:

    Hej Toke
    Tak for et godt kort blogindlæg om konkurrence, mange gode råd!

  • Morten Vadskær siger:

    Skal der ikke stå “konkurrenter” i stedet for “kunder” i overskriften i nr. 3?
    Mht at blive kopieret har jeg oplevet det et hav af gange. Tager det som en cadeau. Det er da lidt frustrerende at lave et produkt og så bliver det nappet, men sålænge det foregår sådan, så er man jo altid et skridt foran. Har prøvet det med kurser, headlines, adwords etc. Det er jo dét, 99,9% af al forretning bygges på. Shoporama har jo også “kopieret” ideen med at lave webshop software. Vil sige at kerneproduktet måske er en kopi, men indpakningen og funktionerne er jo langt federe ved Shoporama 🙂

  • Toke Kruse siger:

    Hej Morten. Godt set – og sjovt nok sad jeg og rettede det, da jeg læste blogindlægget igennem endnu en gang 🙂 God kommentar i øvrigt. Det er helt sikkert en cadeau at blive kopieret. Men det bedste er, som du selv siger – man er altid lige et par skridt foran 😉

  • Rosa Andersen - Ejendomsmægler siger:

    Mange tak for dine 6 gode råd. Altid dejligt med nogle råd man kan bruge til noget. Thanks 🙂

Leave a Reply