Jo flere venner, jo større fest kan vi holde. I dagens blogindlæg fortæller jeg lidt om de fordele, du kan få ved at indgå et strategisk samarbejde med virksomheder, som har samme kundesegment som din virksomhed, og om, hvordan du kan sammensætte et attraktivt tilbud. For at gøre det hele lidt mere konkret tager jeg udgangspunkt i det kommende samarbejde mellem webhosting- og domænefirmaet MeeBox og Billy’s Billing.

Samarbejdet skal give mening

Hele idéen med et samarbejde er, at det skal give merværdi for begge parter og dermed øge både omsætningen og kundetilgangen. Jeg har indgået en aftale med MeeBox, fordi de ligger inden for målgruppen hos Billy’s Billing, men de har også den samme tilgang som os: At det skal være let. Samarbejdet giver mening, fordi vores to produkter kompletterer hinanden rigtig godt.

meebox-pakke

For eksempel er der en overvejende sandsynlighed for, at virksomheder, som har brug for server, webhotel eller et nyt domæne, også har brug for regnskab, ligesom virksomheder, som har brug for et regnskabsprogram, også kunne have brug for server, webhotel eller nyt domæne. Da vi begge henvender os til mindre erhvervsdrivende, kan vi altså skabe en synergieffekt, som kan blive til fælles fordel.

xPatrick-Theander.jpg.pagespeed.ic.Pa2p5Ece6X”Hos MeeBox har vi fra start af haft iværksætteren som målgruppe. Ved at skabe billig og brugervenlig webhosting har vi ramt et hul i markedet. Et samarbejde med Billy’s Billing giver ligeledes mulighed for at få kontakt til endnu flere iværksættere, samtidig med at vi giver større værdi til vores nuværende kunder”, siger Patrick Theander, CEO hos MeeBox.

Det optimale samarbejde gør os begge større

Indgår man et samarbejde med en anden virksomhed, som giver begge parter en gevinst, er det klart det mest oplagte samarbejde. Det sikrer, at begge har en gulerod ved at gå helhjertet ind i samarbejdet.

Et samarbejde behøver ikke være en kompliceret affære, så det vigtigste er at se, hvordan begge parter kan få en stor gevinst ved samarbejdet. Basalt set handler det om, at samarbejdet er en ”win-win”, så alle er motiverede for at yde en indsats for at få samarbejdet gjort til en succes.

Hvad skal belønningen være?

Et samarbejde kan sammensættes på mange forskellige måder med mange forskellige incitamenter. Derfor er det altid en god idé at teste forskellige modeller af. Og ikke mindst at teste, hvordan begge parter kan tjene penge på samarbejdet.

Da vi indgik samarbejdet med MeeBox, genererede det nye kunder fra en ny marketingkanal – kunder, som vi måske ellers ikke var nået ud til. Derfor har det givet mening for os med en samlet rabat, der gør, at vi kan sælge et års Billy’s Billing, 1 års MeeBox-hosting og iværksætterbogen for kun 1.000. Selv om vi samlet set får færre penge i kassen, sparer vi de ellers nødvendige marketingomkostninger og har stadig en god forretning, og besparelsen kommer i sidste ende brugerne til gode.

Derudover er der også en belønning i, at et MeeBox-produkt indeholder flere relevante features end blot server og domæner, hvilket i sidste ende gør produktet mere attraktivt, fordi MeeBox nu er tættere integreret med et regnskabsprogram som Billy’s Billing.

Hvad har du selv indgået af samarbejder, og hvad kan andre selvstændige lære af det?

Toke Kruse

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply