Jeg er så heldig at bo i USA, at jeg får min iPhone, netop som den bliver frigivet af Apple, hvilket ofte vil sige 2-4 uger før, telefonen når til Danmark. Klokken er 11:45 lokal tid, og jeg står med iPhone 6 i hånden. Wow! Den er væsentligt mere ”nutidig” end de forrige modeller, som hurtig kommer til at virke klodset og gammeldags. Få her min første reaktion og billeder af den nye telefon fra Apple!
Photo Sep 19, 12 42 56 PM

Større skærm

Det første, som man bemærker, er klart den store skærm. Det er noget, som virkelig gør en forskel. Det virker supergodt, og skærmen er ikke kun større, kvaliteten er også blevet bedre med en HD retina-skærm! Og ja, så er telefonen også blevet tyndere og virker samtidig lettere og mere behagelig at holde. Boom! Ville jeg vælge iPhone 6 Plus – nej – det bliver simpelthen for voldsomt og så ville min telefon føles være større end min Mac 11”!

NFC – en telefon som pung

Apple har indbygget NFC, som betyder, at jeg nu kan betale i over 100.000 forretninger i USA. Det er smart! Og selvom mange andre telefoner har haft det i nogen tid, så er det fedt, at Apple nu også har den feature.

Kameraet, der laver Kodak-moments

Kameraet er blevet bedre og kan nu filme 1080p HD. Av av av. Der er dog én ting, som allerede generer mig: selve linsen stikker 1 mm ud, så når man lægger telefonen på bordet, så ligger den og ”vipper” – Steve Jobs havde ikke været glad!
Photo Sep 19, 12 42 37 PM

Pris?

I USA kan du få den billigste iPhone 6 til 4.000 DKK uden abonnement og den dyreste iPhone 6 Plus til 6.000 DKK. Jeg vil skyde på, at det er ca. 20 % billigere end de danske priser.

Er jeg tilfreds?

Efter at have pakket min iPhone 6 op, så må jeg sige, at jeg er en lykkelig ejer af den nye iPhone. Den er let, elegant og samtidig anvendelig, fordi skærmen nu er en tand større end på de forrige modeller. Du kan læse mere om de nye funktioner på Apple.com eller det omfattende review på Mashable. Glæd dig, til den kommer til Danmark!

Mange hilsner Toke

 

 

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

6 Comments

  • Peter siger:

    Tak Toke, super indlæg – glæder mig så meget til at stå med den selv. Tror også jeg går efter 6’eren.

  • per siger:

    Hej Token, tillykke. fedt indlæg nu glæder jeg mig endnu mere. er der kommet ny slags oplader og tror du at batteriet holder længer eller er det for tidligt at sige. kig forbi når du er i dk næste gang:)

    • Toke Kruse siger:

      Hej Per. Opladeren er den samme som den forrige model. Jeg ved dog ikke om batteriet holder længere – skærmen er trods alt også blevet større, så det er formentlig omtrent det samme. Jeg kigger forbi – kunne være hyggeligt 🙂

  • Tom Korff siger:

    Apple’s iPhone var i lang tid så langt foran alle andre Smart Phones, at de satte standarden – og satte den så højt, at alle konkurrenterne havde svært ved at følge med. Det var i sig selv et kvalitetskriterium, i hvor høj grad man formåede at lave en telefon, der bare tilnærmelsesvist kunne de samme ting, som en iPhone.

    I din beskrivelse af iPhone 6 ser jeg desværre kun ting beskrevet, som allerede findes i de fleste konkurrenters telefoner – og ikke bare i topmodellerne. Det skuffer, at iPhone har gået fra at være toneangivende til at halse efter de andre.

    Spørgsmålet er så, i en direkte sammenligning med andre Smart Phones, om en iPhone 6 så reelt set er prisen værd, sammenlignet med konkurrenternes produkter 🙂

    • Toke Kruse siger:

      Jeg kan godt følge dig, at Apple ikke længere er dem, som kommer med banebrydende funktioner, men for mig gør det ikke noget. Jeg synes stadig, at deres brugervenlighed og design spiller – og det er det, som tæller for mig. 🙂

Leave a Reply