Det er gået op for mange mennesker, at remote-arbejdspladser passer bedre og bedre ind i samtiden, på trods af at de har eksisteret i årtier – og jeg selv har været fan af arbejdsformen lige siden mit første CVR-nr. tilbage i 2001. Meget er sket siden – landet har været nedlukket, og folk er blevet sendt hjem for at arbejde videre. For mange har det været en omvæltning af de helt store med frygt for at træde forkert, mens det for agile og moderne teams har været en dans på roser. Få her ahaoplevelser og begrænsninger i et remote-arbejdsklima, hvor det traditionelle er på retræte.

Glem alt om faste mødetider

Dagens opskrift på at udvide og opbygge sit stjerneteam ligger langt fra den sædvanlige trafiktrummerum og den traditionelle direktørs ønske om faste mødetider og silo-opdelte afdelinger. Det er alt for formelt, stringent og gammeldags og for fastlåst i et arbejdsmarked, som er i opbrud og langsomt vænner sig til en langt mere fleksibel arbejdsform.

Remote er kun en meget lille del af opbruddet

Det er ikke alene remote-fænomenet, som finder indpas, men også friheden til at vælge at arbejde med mere specifikke yndlingsopgaver og langt mere glidende overgange mellem afdelinger, som fremover i højere grad vil blive kaldt teams eller specialenheder (eller specialeenheder, om du vil). Moderne mennesker ser ingen nytte i at arbejde, som var de lænket til et fabrikssamlebånd eller med indtjekning med tidsstempling. Kontoret kan ikke længere være fodlænken, men skal mere ses som et mødested og hub for et udpluk af det optimale arbejdsliv mellem team og virksomhed.

Ahaoplevelser med remote-arbejdskultur

  1. Nu er det gået op for nogle: Guud, man behøver ikke at møde fysisk ind på kontoret for at arbejde. Jeg er faktisk mere effektiv, når jeg arbejder hjemmefra. Nu har jeg slet ikke lyst til at komme ind på kontoret, med mindre jeg virkelig skal.
  2. Jamen, betyder det så, at vi pludselig kan lave jobopslag, hvor vi kan søge dygtig arbejdskraft uden en fysisk begrænsning?! Ja, især i de stillinger, der er fuldkommen afkoblede fra fysisk tilstedeværelse.
  3. Hold da op, jeg sparer kørsel frem og tilbage. Det var vel nok smart. Det er godt for miljøet, jeg slipper for at stresse bilen igennem myldretidstrafikken, og jeg får udnyttet tiden bedre.

Men så kommer begrænsningerne så også…

  1. For dælen. Jamen, kan vi ikke fortsætte med ‘remote’, selvom landet ikke har restriktioner? Skal vi nu til det transportpjat igen? Nej, sig fra og mind dig selv og dit team om, at der er en mellemvej. At det er ’både og’.
  2. Guud, det bliver trods alt også for ensomt kun at arbejde hjemmefra. Ja, så remote løser ikke alt. Men det sikrer en ny og mere moderne dynamik, som også skal være i balance trods alt.
  3. Lederen til sig selv: Jamen, hvordan har mit team og mine kollegaer det så egentlig, nu da der er endnu længere afstand mellem teamets medlemmer? Løsning: Brug Successteam – her får du kvantificeret performance, stress, tilfredshed og motivation online på en simpel måde.

Teamet har brug for at connecte på nye måder

Sammen med opbruddet får I som team brug for at connecte via nye værktøjer, sådan så I ikke mister forbindelen, pulsen og alt det mærkbare, som lettere fulgte med den fysiske arbejdsrytme. Derfor har jeg været med til at starte Successteam. Her får du et sublimt værktøj, som er brugervenligt og til at gå til, hvis I er teams på mere end fem personer.

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply