Auuuuuh! Poten i vejret, hvis du også synes, at det er besværligt at få styr på udlæg, når du køber ind på vegne af virksomheden. Du er ikke alene. Siden jeg stiftede regnskabsprogrammet Billy, har jeg savnet en fleksibel og brugervenlig måde at håndtere udlæg – både som chef og medarbejder. Det har været for kringlet, besværligt og bøvlet. Altså indtil i dag, den 31. januar 2023, for nu kan du og resten af dit team gratis downloade Wolfpack – Danmarks letteste app til håndtering af udlæg.

Når man fejrer noget stort, synger man sange, holder taler og får folk i godt humør. Men hvis man hedder Werner Valeur, går man linen ud, skriver sin egen sang og indspiller den, som var det en tale. Forhåbentlig spreder den også glæde i hele Danmark. Det er i hvert fald tanken. Så her får du en ulverap fra hjertet. Og ja, er du bank eller firmakortudbyder, så skal du nok sidde ned, når du lytter med.

Nu tænker du: “Jamen, det lyder alt sammen let og oplagt, men hvad kan Wolfpack så, og hvorfor skal jeg flænse firmakortet?” Det vender jeg tilbage til herunder.

Derfor fik jeg idéen til Wolfpack

Tilbage i 2017 kigger jeg min daværende direktør i Billy, Jonas Midtgaard, over skulderen. Jeg står og undrer mig over, hvor de mange transaktionslinjer med relativt små beløb på vores driftskonto stammer fra. Jonas svarer ”Det er medarbejdere, som har lagt ud på vegne af virksomheden”. Jeg udbryder: ”Så mange!” Jonas: ”Ja, det sker jo, at medarbejdere har et akut behov for at købe småting, eller skal tage en taxa”. Fra den dag vidste jeg bare, at det måtte være et problem, alle virksomheder bøvler med. For det er lige meget, om det drejer sig om Danmarks største virksomheder eller mindre teams. Alle har et behov for, ofte eller sjældent at købe noget et sted i verden. Jeg har aldrig brudt mig om firmakort, så det vil også indgå i vores kampagner, at vi opfordrer folk til at flænse firmakortene.

Flæns firmakortet – det betaler sig

Firmakort lyder smarte, men er dyre, forældede og forfejlede – de er noget, som kortudbyderne har opfundet sammen med bankerne, fordi de så kan tjene penge på renter, og på at have dig som kunde. Men jeg tvivler meget på, at det i længden er holdbart. For det første tror jeg, at udgifterne stiger unødigt, hver gang en virksomhed udsteder et nyt kort. For det andet vil der altid ligge en form for compliance i, at kun de ”heldige” medarbejdere kan få firmakort, som en slags ”du er god nok”. Men hvad med alle de andre, man må jo ikke låne sit kort ud, heller ikke hvis man er stor kanon? Alle kan have udgifter – som fx en studentermedhjælper, der henter kaffe til et direktionsmøde fra den lokale kaffebar eller en nyansat, som skal med en taxi, før firmakortet er nået frem. Hvis det da overhovedet er muligt at betale med et kreditkort – jeg har personligt set masser af eksempler på steder, hvor kortmaskinen ikke virker, eller man simpelthen kun modtager kontanter eller kun kan betale med MobilePay. Uden at have gennemskuet firmakortenes totale omkostninger kan vi i hvert fald konstatere, at nogle i markedet tager op til 125 kr. pr. bruger, mens vi tager mellem 0 og 29 kr.

Derfor siger vi i Wolfpack: Flæns firmakortet!

Hvordan virker Wolfpack?

Wolfpack er en app, som medarbejdere downloader, mens chefen og bogholderen har adgang til et administrationssystem, der integreres med virksomhedens regnskabsprogram. På den måde har medarbejderen altid Wolfpack i lommen, og kan tage det frem, når behovet opstår. Med Wolfpack kan medarbejderen betale med kontanter, kort eller mobil –betalingsmetoden er underordnet, hvilket giver den højeste grad af fleksibilitet.

 

 

Når medarbejderen har betalt for varerne, godkendes købet enten automatisk eller manuelt af chefen. Derefter kan pengene overføres til medarbejderen. Afhængig af virksomhedens og medarbejderens ønsker, kan det ske umiddelbart efter godkendelse inden for 24 timer eller sidst på måneden. Uanset hvad har medarbejderen vished for, at pengene kommer retur (og hvornår).

Hvad koster det at få styr på sine udlæg?

Jeg tror på transparens og hurtigt prisoverblik. Derfor har jeg valgt at gå en lidt anden vej end mine kort-konkurrenter, hvor man ikke aner, hvad det reelt koster at have et firmakort, og heller ikke ved, om man kan følge alle kvitteringerne til dørs i regnskabsprogrammet.

Det er HELT GRATIS at starte med Wolfpack. Begrænsningen ligger kun totalforbrug af udlæg pr. md. Så længe I ikke overstiger 500 kr. pr. md., kan I tilknytte medarbejdere, som I har lyst. Det koster først, når medarbejderne begynder aktivt at anvende Wolfpack. Her har vi en abonnementspris pr. virksomhed i forhold til summen af alle udlæg, der kører igennem. Vores model er 0 kr. for gratis, 49 kr. pr. md. for mindre virksomheder og 199 kr. pr. md. for større virksomheder og en skræddersyet løsning til enterprise. Derudover betaler man 29 kr. pr. aktiveret medarbejder, som kører udlæg igennem Wolfpack i de to betalte pakker. Ingen renter, ingen gebyrer eller andre skjulte ting.

Man kan helt sikkert gøre det endnu enklere, men udfordringen er, at når man starter en ny virksomhed, kender man ikke helt brugernes adfærd. Da vi har udgifter ved at flytte penge rundt, har vi vurderet, at dette er den mest fair model at gå i markedet med. Så det gør vi!

Gratismodellen er tiltænkt de helt små virksomheder, og så er det vigtigt for os, at en virksomhed og dens medarbejdere kan prøve Wolfpack uden binding. Først når man så erkender, at alt virker og løser et reelt problem, opkræver vi et mindre beløb på månedsbasis.

Prøv selv Danmarks letteste udlægshåndtering gratis

Tak fordi du læste med – gå ind på Wolfpack.dk og opret din virksomhed gratis. Hvis du er medarbejder, kan du også downloade appen, tilmelde virksomheden og invitere chefen ind. Valget er jeres!

Werner Valeur

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply